Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTNE JUL 275
som enden af en tommelfinger. I den tid har vort fædreland
sædvanlig alt i to måneder været dækket med dyb
sne og islagt, mens barske vinde hærger det, og disse
uvejr må haver og træer lide under. Derfor står man
forundret stille, når man ser træerne bære æbler, hverken
för eller senere, men kun juleaften. Mange troværdige
mænd fra Nürnberg og Omegn havde for skik hvert år
at komme og våge natten igennem for at prøve, om det
var sandt. Et ganske lignende træ findes i bispedömmet
Bamberg.« Andre steder fra kender man den samme
fremtoning. Ved byen Trebur i Hessen stod der et træ,
der julenat bar æbler, som man årlig plejede at bringe
landgreven. I bispedömmet Würtzburg vidste man at fortælle
om ikke mindre end to frugttræer, der, skönt der
endnu juleaften intet tegn er til noget usædvanligt, dog
ved midnatstide pludselig udfolder knopper, blomster, og
næste morgen sidder der da æbler så store som hasselnødder
på grenene.
På Sicilien fortælles, at træet klæder sig julenat med
løv, deres blomster udfolder sig, og grenene tynges af
frugter, men det varer kun ganske kort, netop den tid, da
Herren fødtes og modtog Jesusnavnet. Gör nogen forsøg
på at plukke frugterne, svinder de bort mellem hans
hænder.
I Tysklothringen så folk, som julenat gik til messe med
undren et æbletræ stå hvidt af blomster, det var vædet af
et uskyldig dræbt barns blod. Syriske kvinder mener, at
frugttræer böjer deres grene til ære for Herren kongenat,
de hænger en klump dej i et klæde på dem.
Den stumme, jordbundne skabning, urter og træer, står
så rede i tavs ærefrygt og venter under efterårets storme,
vinterens snefog og is på Herrens fødselsstund for så, det er
det eneste, den magter, ved midvinterstiden at smykke sig
med forårsblomster og sommerfrugter, det er jo da at vente,
at dyrene, der også er Herrens, ej vil stå tilbage. Alt ved
hans første leje i krybben tilbad okse og asen ham, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
