- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
278

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

278 H. F. FEILBERG

I det sidste, som i fortællingen om, at julenat dyrenes
bånd løsnes, så de går frit omkring, ligger, såvidt jeg ser,
udtryk for frigörelse: røsten, der var bundet fra
syndefaldet af, så dyret var bleven stumt, løses, og båndene,
hvis knuder mennesker har knyttet, løses også; en lille
kort stund, der kan tælles i öjeblikke, bliver det bundne
dyr frit.

Hvad sprog taler dyrene sammen? Herhjemme mener
vi, at det er slægtens første sprog, det hebraiske. Italienerne
tror også, at dyrene oprindelig har været talende, men
blev stumme, og først ved Herrens fødsel fik mund og
mæle påny, men der oplyses intet om deres mål, kun så
meget siges, at det kun er givet ganske enkelte at forstå
det, således söndagsbörn, eller folk, som bærer et
skær-torsdags-æg hos sig, eller når det sjældne tilfælde indtræder,
at den, som er nærværende, har ni såler under sine stövler
og dertil bregneløv i dem. Bedst er det ej at søge at
udgrunde deres hemmeligheder, de tilhøre dyrene alene.

En lang række fortællinger hærfra Norden, og forresten
fra mange andre lande, går med noget forskellige træk ud
på at skildre, hvorledes det er gået mennesker, som har
prøvet på at lure sig til kvægets hemmeligheder. Snart er
de blevne mishandlede eller dræbte af dyrene eller deres
usynlige vogtere og venner, snart har den lyttende husbonde
fået sin egen, nære død at vide, idet okserne talte
om, at de dagen ener skulde føre ham til graven. Måske er
grundmotivet her, at oksen, inden hesten brugtes som
trækdyr, er anvendt til at føre døde til jorde, deraf kan
deres samtale om forestående kørsel med deres døde husbonde
være indkommet. Kort, alle disse sagn ender med
ulykke; trøster kvæget sig ved, at der er meget kom
endnu i halmen, de fodres med, lader deres herre halmen
tærske om, og både han og dyrene dør.

Det er jo klart, at her et motiv udenfor de bibelske
fortællinger må have gjort sig gældende, hvilket det så
har været. At dyrene i det hele taler, kan jo simpelthen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free