- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
287

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HVORLEDES MAN HOLDER JUL 287

arbejdet. Når isen slår bro over sø og elv, når frosten gör
de sumpede skovegne tilgængelige, medens sneen baner
vej ind imellem stammerne i de milelange skove, så spænder
den arbejdsløse arbejder sin ransel, tager økse og
sav med sig og går til skovs, og dær har i alt fald hidtil
ingen behøvet at søge forgæves.

Vinteren kommer i almindelighed hastig og heftig. Efter
nogle få mislykkede forsøg med snesjap og et par graders
kulde, som alle véd kun er falsk allarm, hugger den en
skönne dag ind med 10—15 graders kulde. Så stiger
temperaturen atter noget samtidigt med, at sneen begynder at
drysse, først sagte og behageligt, så stærkere og stærkere,
det blæser op, og pisket af den barske nordenvind farer
snestormen rasende hen over landet, bredende et fodhöjt
hvidt tæppe over by og land og granernes kroner. Tre
dage, siger man, at en sådan snestorm skal vare, og det
er forbavsende, så det i regelen slår til.

Men når stormen har raset ud, er det vinter i Norrland,
med gnistrende kulde, klingende slædefarter og höj,
ren, sollys luft, hvori de blå dampe fra snetæppet får
lov at hænge som fine draperier, uden at det svageste
Vindpust river dem itu.

Så befolkes skovene, men i byerne er der tomt og lyst
overalt, hvor der för var friluftsarbejde og travlhed!

Dog ikke blot i byerne er stilheden følelig; inde i de
tusind hjem, hvorfra familiefaderen er dragen bort og har
ladet konen og börnene tilbage, føles tomheden; rigtignok
er »gumman« glad over, at der er arbejde, og at hun en
gang hver fjortende dag får postanvisningen med ny
forstærkning til det tomme Spisekammer, men hun har i alt
fald ondt af gubben, som må ligge derude langt fra hjem—
met i den luftige »timmerkoja«, får dårlig mad og ingen
har, som pusler om ham, når det tunge dagsværk er endt.
Men hun finder sig i det og trøster sig med, at til jul
kommer han igen, og så skal der atter blive fryd og glæde
i hjemmet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free