- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
292

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en pakke godter, hytten brydes ned, »stenene« uddeles af
Santa Claus og hans hjælpere. Slige »Santa Claus’ cabins«,
större eller mindre, med alt tilbehør er i julen mangesteder tilfals, ligeledes Santa Claus’ klæder: paryk, pelshue,
langt skæg, pelsstövler og bælgvanter.

De indvandrede, navnlig Tyskerne, holder jo nærmest
en hjemlig jul.

I Sydstaterne plejede man för borgerkrigen at fælde et
træ i skoven om sommeren. Af dette blev et passelig
stort stykke, »the Yule log«, juleblokken, skåret ud og fik
lov til at ligge i fri luft, til juleaften oprandt, så blev det
båret ind, lagt i kaminen og julefesten varer, sålænge man
holder ild i det, eller sålænge der endnu er en stump
tilbage af det. Som regel sørgede man for, at det ikke blev
altfor tört, julen skulde helst vare længe, og oftest blev
det pint ud til kongedag. Skikken holder sig mange steder
endnu. På de gamle farme i Virginien og længere mod syd
holder man jul med fest og stemning lige til kongedag,
selv hvor man har lejede negere, der står hjemmet
anderledes fjærnt end slaverne forhen, som jo var en del af
husstanden. Nu får de deres 10 dollars, en bushel majsmel
og 15 pund kød om måneden og er frie, men på
mange steder holder endnu dog den patriarkalske stemning
sig, julen er en samlingens fest, i den tid lægger man
alle fordomme mod de »farvede« tilside.

Foruden strömpeskikken er der i øvrigt også en anden
måde at uddele gaver på. Man fastgör den ene ende af
en snor ved kaminen og fører så snoren ud og ind, op
og ned hele huset over, indtil man på et passende
gemmested lægger sine gaver og fæster snoren derved. Endelig
er stedsegrönne kranse i vinduerne allevegne juletegn.

(Privat meddelelse.)

SVEN HEDINS JUL

Og så kom julen! Hvilket hav af vemod og minder,
længsler og håb i dette ene ord! Ja, det var jul i Kasch-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free