Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rigtig fint til kvinderne og de små derhjemme. Det skulde
helst være noget moderne, som der ikke findes noget af i
udstedets lille butik. I deres rådvildhed trænges de så
bort fra disken af de mere determinerede kolonibeboere,
som med pengene i hånden peger på de spraglede törklæder
og fine silkebånd eller de ny mønstre af bomuldstöjer,
som kolonibestyreren har gemt hen til juletiden som
lokkemad for de forfængelige hovedstadsdamer.
Lodderne på disken rasler uafbrudt. Kaffe og sukker
mellem hinanden øses fra vægten ud i de medbragte
törklæder, ligeså ærter og gryn. Man bruger ikke
indpakningspapir. Hist flyver et stykke hollandsk rulletobak fra
assistentens hånd hen over hovederne på de ved disken
nærmest slående og fanges behændig af en utålmodig køber
ved indgangsdören. Han har ikke kunnet pine sig frem
gennem mængden, men har stadig skreget på sit »tabak«.
Den varme ånde står som en damp fra de mange
leende og skrigende munde i det iskolde rum, og benene
stamper i det våde, tilsølede gulv for at holde varme.
Med et nik til kolonibestyreren og et »judlime inuvdluaritse« (glædelig jul) trasker så udstedsfangeren endelig ud
af butikken uden en øre mer på lommen og efter en lille
visit til afsked hos venner ved kolonien går han ned til
fjæren, hvor hans kajak ligger optrukket, og stuver med
forsigtighed sit købmandskab ned i den, og så tilsøs ud
over den mørke fjord mellem isen hjem til familien at
holde jul.
Længe för julen arbejdes der på stadsen i alle
Grönlænderhjemmene, men resultatet bliver da også storartet.
Se blot på sådan en attenårig Grönlænderinde, helst
en blanding, når hun i sin fineste puds tripper op ad
kolonivejen til kirke, — og enhver vil finde hende nydelig.
Smidige er de af naturen, og nydelige små fødder har de
alle, og de klæder sig med smag. Deres fodtöj er ubestrilig
det smukkeste i verden, nemlig blå, hvide eller røde
skindstövler, der går til knæerne, hvor de ender i en mørk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
