- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
314

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.


Det havde jeg ikke tænkt på. Zitma er en af de første
byer på vejen til Europa, når man kommer fra Niertschinsk,
hvor forbryderkolonierne i Kara er beliggende.
Da dette fængsel er det hårdeste af alle, römmer fangerne
årligt derfra i hundredevis, mest naturligvis om foråret.
Men de kan ikke selv vælge tiden for deres flugt. De
må gribe lejligheden, når den tilbyder sig, og er det om
vinteren, kan de ikke tænke på straks at komme til Europa.
De forsøger at fjærne sig så mange mil som mulig
fra fængslet og skaffe sig mad og drikke hos bønderne.
Lige fra det indre af Sibirien til Ural må flygtningerne leve
af almisser; selv om de havde penge, vilde de ikke vove
sig ind i værtshusene. De vandrer altså om natten, alene,
og finder langs vejene oplyste vinduer, som de blot behøver
at skyde op for at finde det brød og det krus kvass,
som står rede til dem. Man hjælper dem, fordi man mener,
at det er Gud, som har åbnet fængselsdören for dem.
Men man vil ikke se dem for ikke at behøve at fortælle,
at de er passerede, når soldaterne, som forfølger dem,
anstiller deres efterforskninger.

Medens den unge pige fortalte mig dette, lød et let
slag på vinduesruden. Straks ophørte drikkeviserne, og alles
öjne rettedes mod det lille vindu, som blev skudt op
udefra. Samtidig hørte man en stemme, som kom fra mørket
og sneen derude, sige:

»Gud være med Eder!«

»Med dig også!« svarede muschiken.

Han rejste sig op, men blev slående foran sin stol og
sagde:

»Vi ventede dig, din part er rede.«

Udefra hørte man, hvorledes sneen knirkede. Vinduet
åbnedes lidt mere, og en hånd raktes ind. Den famlede
omkring, greb derpå brødet og forsvandt.

Vi havde rejst os op, ligesom vor vært; ingen talte.
Kun bedstefaderen lo stadig.

Og for anden gang viste hånden sig og greb flasken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free