Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 H. F. munens
JUL I FORBEDRINGSHUSET
Under Overskriften »Min første Jul på Vridsløselille:
skriver fængselspræst Johannes Munck følgende i »Sorø _
Amtstidende: :
»Det er nu tiende gang, jeg skal holde jul på Vrids-
løselille.
Jul på Vridsløselille! Det lyder måske lidt underligt
for dig.
Kommer julen også dær?— tænker du. Spærrer murene
og jæmstængerne ikke julen ude, så den må stå frysende
foran porten uden at kunne komme ind!
De sidder jo i celle derinde, — hver i sit lille rum
sidder de og kukkelurer, — hvorledes kan de så holde
jul? Jul, — det vil jo da sige at sidde sammen, at synge
og glæde sig med hinanden, at fejre fest i fællesskab. Og
til en rigtig jul hører der jo da strålende barneöjne og
klar og klingende barnelatter, at holde jul med forgrædte
öjne, — hvem vil finde det passende?
Lige meget —— jeg skal nu for tiende gang til at holde
jul på Vridsløselille. Så du forstår da, at det er ingen
umulighed.
Ejendommelig — ja, det er vor julefest hær. Og med
mange tårer. Og længslen er større og stærkerei julen
end ellers. Ensomheden bliver ligesom mere trykkende,
når man véd, at nu samles alle de kære derhjemme til fest.
Og dog har jeg aldrig oplevet en sådan juleanen som
hær. Så gribende og så betagende, så fyldt med höjtid.
Det var min første julefest her. Det er om den, jeg vil
fortælle.
Alt, hvad der kunde tændes af lys, var tændt. På gangene
var alle gasblussene tagne i brug. De skinnede og
lyste op, som de vilde sige: nu bort med sorgen! Og det
var, som om alle ansigter blev mildere, når de sås i den
belysning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
