- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
319

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HVORLEDES MAN HOLDER JUL 319

Men kirken! Hvordan var det dog, at den så ud! Pyntet
med gran fra øverst til nederst, duftende af jul, og lys
ved lys, hvorhen end öjet så.

Den unge præst stod for alteret i en underlig bevæget
stemning. Hvorledes skulde det gå, dette? Hvordan skulde
han hjælpe disse mennesker til at holde jul? Altid för
havde han om julen været den modtagende, — nu var det,
som der fra alle hjærter kom det krav til ham: du må
hjælpe os, du må give os jul!

Og han følte det, som en tung byrde var lagt på ham:

Men så lød salmesangen op til ham:

Glade jul, dejlige jul!
Engle daler ned i skjul,

og det tonede og bruste gennem kirken, som han aldrig
havde hørt det för i nogen kirke. Det var, som englene
selv sang med, som vilde de »bringe til store og små bud
om ham, som i krybben lå«, og da fik han mund og mæle
til at tale.

Han fortalte om patriarken Jakob, som for sin synds
skyld måtte drage hjemmefra. Og da han således ensom
drog sin vej, lagde han sig en nat til hvile, »og han tog
en af stenene på det sted og lagde den under sit hoved«.

Da så Jakob et vidunderligt syn. En stige, som nåede
fra jord til himmel, og Guds engle steg op og steg ned på
den. Og øverst oppe så han Gud, som velsignede ham og
forjættede, at han vilde føre ham tilbage til hjemmet igen
og ikke slippe ham af sin stærke hånd.

Og Jakob vågnede af sin sövn og sagde:

»Sandelig, Herren er på dette sted, og jeg vidste det
ikke. Her er visselig Guds hus, her er himlens port — —«

Den unge præst var så inderlig bevæget, for han følte
’det: han talte netop til den ensomme, som for sin synds
skyld var skilt fra hjemmet, han stod bær overfor den,
som var i mørke og som kun havde sten til hovedpude.
Men så kunde han da også bringe julebud til disse en-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free