- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
335

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ANMÆRKNINGER 335

af jærnet se S. Möller s. 433. — [rerne 115. se G. H. Maynadier, Wife
of Bath’s Tale; Grimm Library X… s. 44. 52, — Snorre se Munch,
Norges Konge Sagaer 1. s. 1, Snorres fortale.

S. 85. Offerhöjtider. Munch. Kp. 5.8: »mau skulde blote mod vinteren
til et godt år, midt om vinteren til god afgrøde. og tredie gang om
sommeren, det var sejrsblotc. — Högguuött, Fritzn! under ordet:
midvintersnat, =hökun6tt Heimskringla 92.10; Fms. kap. 21: haukunöt
pat er miösvetrar nött. — Tiburtius, beregningen efter G. Bilfinger,
Das germanische Julfest s. 117 c.

S. 86. Sammenskudsgilde se Munch KS. 66.1” (samburdaröl, se Fritznf).
—— Sigurd Jarl sammesteds. -— Thorolf tilbydes vinterfred på det
sted, hvor de efter Vikingetogene om sommeren tilbringer vinteren i
ro, se Peters. lsl. Færd I. 160; Eg. Skallegr. S. kap. 38. — Menneskeotfer
se K.Maurer, Die Bekehrung des norweg. Stammes. II. 196 flg. 199.
— Alt det blod, som [afof’ferdyrene] randt, kaldtes laut, og lautboller
dc, hvori blodet stod; lautteiner kaldtes redskaber, der var gjorte
som stænkekvaste til vievand. Dermed skulde man bestryge alle
stallerne og hovets vægge uden- og indentil, ligeledes skulde man
stænke lautct på mændene, men slagtet blev kogt til spise for folketc,
Munch KS. 66.1”; gudebilleder stænkes se Herv. u. Heidr. S. 5. 59
(N. M. Peters. 1847).

S. 87. lldsteder, Valtir Gudmundsson), Privatboligen på Island, s. 178.
—-— røghul 5.164 flg.; gulvet 5.178 jfr. s. 188. — Strøs med halm eller
kærsiv se Rigsmål 24: gélf var stråö; Gisle Sårssons S. s. 27: var
stråö gölf å Sæböli af sefinu af Seftjörn jfr. s. 111. — s. 29 Gisli tager
sefit af gölfinu, snor det sammen til en visk jfr.s. 113; Flateyar Bök
Il. 5.33: ij kallnr baru halm a golfit jfr. Fms. lV. 5.75; Egil Skalle-
grims.S. kap.34, Peters. lsl. Færd [. 147 ned., hornet sprang itu, men
drikken løb ned ihalmen, jfr. s. 146; slgn.Sturl. ll. 107.23: för drykkrin
niör ( halmin; Heimskr. 629.20: han lét ok fyrst gere ofnstofnr ok
strå gölf um vetr, sem um sumar. jfr.Codex Frisianus 256.51; Konge-
spejl, Kria 1848: strå herbergi ilmandigrösum; jfr. Fritzn.” under
halmr, strå: Du Gange: juncare, locum floribus vel juncis spargere;
juncus, majoribus festis sparsus in ecclesia et alibi. — Du Fresne,
under junchare: hos Menagius, Origines linguæ Gallicæ siges, at gaden
i Paris, La rue de four, kaldes således, fordi der solgtes halm, hvor-
med publica ædes in promotionibus et aliis solennitatibus steme-
bantur. — Langbænke, höjsæde se V. Gudm. s. 205. 184 flg.; fornem-
ste bænk s. 195; höjsædesöjlerne s. 185. — Panel se V. Gudm. s. 177.
205 flg.: tapeter smsts. — Borde se V.Gudm. s. 188.

S. 88. Skænkebord se V.Gudm. s. 189. — Bænke se V.Gudm. s. 190. —
Tværpallen se V.Gudm. 5.182. — Gildessalen i hovet se Maurer H..
190 115. m. henvisn. — Edsringen se Rafn an. III. 96, Thorst. Oxef.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free