- Project Runeberg -  Jul / 1. bind. Allesjælestiden, hedensk, kristen Julefest /
357

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ANMÆRKNINGER 357

dem (Armen); Garnett W. [. 112, kongedag vand til guld (nygræsk);
— Nyårsnat: Sgr. 111. 123.513, vand til vin i dam (Sæll.); Arnas. II.
78. Øxar’å, bliver kl. 12 nyårsnat vand til vin. — Påskenat vand til
vin, Gr. Myth. lll.* Abergl. nr.54; Wuttke nr. 83; Pröhle, Harzbilder
61; P. Vlk. VII. 102. Vi". 110 jfr. V]. 86 påskevand har lægedoms-
kraft; Knoop Porn. 73.145. — St. Hansnat, vand til vin, stene til
brød, Tr. pop. VI. 192 (Languedoc). — Mortensdagsnat vand til
vin, Wolf Beiträge !. 46. — Kongenat, Wuttke nr.79, sålænge mid-
natsklokke slår. vand til vin (Böhm.); P. Arch. XIV. 80, vand i alle
krukker bliver til vin som i Kana. ’— Nyårsnat: Sgr. Vil. 66.315,
vand bærer fløde: heldigt at vande kreaturer først, jfr. Sgr. …. 123.m
(Sæ11.); Henriks. 6, fløde 2den juledag: morgen, Denh. Tracts II. 341,
nyårsmorgen, den, som kommer først, får »the flower of the wellc;
Dyer, Customs 17, nyårsnat efter slaget 12, den 5. kommer først til
kilde, får »the scum. cream el. Hower of the well: (Skotl.), Tr. pop.
XIV. 667, den, som først får vand julemorgen, får fløden. ala creme
de l’eaut. -— Endvidere julenat: Busch Volksgl. 164, vand øst. læge-
dom mod feber. holder sig året rundt (Nedre Rhin. Øvre Østerrig);
Liebr. Gervas. 229.129. gå som den første nyårsmorgen til brønd, ofre
til den et æble el. en buket, i den tro, at vandet bliver bedre og
sundere (Frankr.); Peter II. 84, syg drikker vand, øst kl. 12 julenat
af datter, helbredes; Knoop Ps.321.u vand øst nyårsnat holder sig ét
år frisk. værger mod ondt; Tr. pop. XIII. 35. XXXVI", øst kl. 12
julenat, lægedomskræiler (Låttich); Pf. Ww. 131 vand østes Epifania
anen, gæmtes i krukker, holdt sig året rundt, (Chrysostomus), opr.
hedensk, skikken kristnet; Gr. Myth? 551, øst julenat under klokke-
slagene kaldes :heilwagc, til lægedom, jfr. lll.’ Abergl. nr.804 s.462;
Montanas i. 12 a.

Når man gennemser ovenstående henvisninger, er det klart. at de
allerfleste samler sig om jule- og nyårsnat og gör rede for vandets
vidunderlige egenskaber disse hellige nætter. Denne tankegang kan
naturlig knyttes til Herrens undergerninger ved bryllupet i Kann og
vel sagtens til ét forhold endnu, at vor kongedag, den græske kirkes
epifaniafest, fejredes som Kristi dåbsdag. Man øste det ved Herrens
dåb helliggjorte vand. i begyndelsen ved nattetid. senere kongeaften
under lys af fakler. Chrysostomus siger i en prædiken til öte Januar:
»det er dagen, da Herren blev døbt og da han helliggjorde vandet.
Derfor henter folk ved midnatslide vand i krukker og gemmer det i
deres huse året rundt; thi vandet er helligt idag og der sker et
öjensynligt under, da vundet ikke fordærves, men holder sig frisk et
helt år igennem, ja tit både to og tre år:. En anden af de gamle
kirkelærere, Epifanius. mener, at Kristus er født d. 6te Januar, og
netop i sin fødselsstund. 30 år senere. udførte han undergerningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 12:20:05 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/fhfjul/1/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free