- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
4

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4 H. F. FEILBERG

Vætter. »Sålænge det er dag, hører jorden de levende til,
om natten råder de døde, derfor har mennesker bedst af
at låse deres dåre, når mørket kommer, og lægge sig til
at sove, sålænge de døde færdes.«

Således med dag og nat og således med årets gang her
i Norden, hvor dagene er lange ved midsommerstide, og
nætterne lange og mørke ved juletide. I den lyse tid, når
natten kun er et lyst møde mellem aftenrøde og morgen-
gry, ligger de døde stille i deres mørke, kolde boliger un-
der jorden, Vætter og Trolde gemmer sig, hvor skyggen fal-
der dybest, i hulers eller bjærgkløfters mørke. Men når
natten, hartad endeløs som Lucienatten, lægger sig knu-
gende over landet, ja, så begynder mørkets liv, det pusler
i alle kroge; listende, blodløse skikkelser skimtes; hvide,
sorte, røde; grave åbnes, håje rejser sig på pæle, og der er
fest i mørkets verden.

Et skel må dog nok hær sættes mellem slægtens døde
og Vætterne. Trods rædselen for de døde, skal de mod-
tages så hensynsfuldt og godt, man ævner. Offeret, ga-
verne, der fremsættes for dem, er en hilsen, et bud til dem
fra den slægt, de forlod; en bån om, at de, som ’er stær-
kere end de levende og står de dunkle skæbnemagter nær-
mere, vil advare, hjælpe, skærme mennesker. Fjærnere
står Vætter og Trolde, men de, som har magt til at øde
bondens kvæg og korn, eller give vækst og rigdom, må
man gøre vel stemte mod sine interesser, og give dem del
i hvad man af gode ting selv ejer.

Juletiden må foreløbig tages som en helhed, den samme
folketro knyttes snart til juleaften, snart til nyårs- eller
kongeaften, sagtens fordi årets begyndelse til forskellige
tider og på forskellige steder har været regnet fra forskel-
lige dage. »I gamle dage var det skik, at man lå ude jule-
nat, thi da var det årsskifte (stemmende med gammel kri-
stelig skik), og folk regner endnu den dag i dag deres
alder fra julenat, så den, der har oplevet 15 julenætter,
siges at være fyldt lå vintre. Senere har man henlagt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free