Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S H.F. FEILBERG
»vortebråd«, honningkager, »vispe-kakor«, gode råd og
kringler tilligemed en juleost og øverst »julegalten«. Ved
siden af-»julehåjen« stilledes en åben julekande, fyldt med
»engleøl«, hvilket altsammen fik lov at stå til julens sidste
dag, »farångladagen«, »trettondagen«. Øllet kaldtes i Norge
»dråv-6l« (drauge øl), det levnes i kruset, eller det tømte
krus fyldes med »engleøl« eller »englevin«: levende og
døde drikker af samme bæger, fællesskabet i slægten be-
står efter døden. I Sverige skulde den, der først kom
hjem fra kirken julemorgen, drikke deraf. Om aftenen må
det ikke røres. »får det skulle ånglarne ha«, men hvad
der levnes næste dag, dermed småres kvæget på hoved,
lænd og yver, at de må trives året igennem, og det sidste
hældes ud i humlehaven eller på marken. I Norge stil-
ledes øllet i en kop for sig selv, og det ansés for syndigt
at røre det, man udsætter sig dærved for sygdom.
Som sagt, julenat samles de døde i deres gamle hjem,
og man må levne noget til dem af hver ret, der er på
bordet, tilmed skal stolesæderne nåje aftårres med et hvidt
og rent linklæde, inden man går iseng. Næste morgen af-
tårres atter stolene med det samme linned; findes der da
jord, snavs eller sand på noget af dem, er dette tegn på,
at en afdød slægtning har siddet der, mens han besøgte
hjemmet, og varsler om, at en af familien eller den per-
son, hvis plads stolen var, skal dø i året. 2den juledag
rørte man ej asken, får man nåje havde sét efter, om Frel-
serens fodspor ikke fandtes i den.
Tilsvarende folketro findes i Norge. Juleaftensnat ved
midnatstid kom de, der i årets løb var døde, hjem. Når
dagen randt, måtte de, som alt omtalt, tilbage. På gården,
Rån, fortælles der, havde en draug glemt at gå tilbage i
rette tid, slap derfor ikke ind på kirkegården, men måtte
blive hele juledagen siddende ude i »vedhougen« lige til
næste midnat. Han blev sét der af hele kirkealmuen.
Nu har folketroen ikke faste former, således at fore-
stillinger og udtryk er de samme overalt; fælles synes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
