Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 H. F. FEILBERG
rejser Drost Peders borg, Drostholm, sig af gruset, han og
hans mænd samles dær til julegilde, mens det ensomme,
myrdede barn græder og klager sig fra den kilde, hvor det
mistede sit liv. De døde, der bor i den mørke, kolde jord,
rejser sig af deres leje og går ud i den mørke, kolde nat,
den nedmanede løfter sit hoved over jorden lille-juleaften,
genfærd nærmer sig deres hjemstavn et hanefjed, spøgelser
larmer og tumler i gårdene og kirkerne med sang og klang,
eller den afdøde herremand kommer kørende i sin karm
med kusk og tjener, mens alle porte og dåre springer op.
Julenat tærsker genfærd i bondens 10, kortsagt, rundtom
rejser sig det liv, som er lænkebundet, indelukket i graven,
i den mørke jord, det rejser sig en stund frigjort og søger
gennem den mørke nat til det gamle hjem og de kendte
steder, snart i alleslags dyrehamme og snart i menneske-
lige skikkelser.
Der fortælles også jævnlig, at genfærdet juleaften skal
have frisk halm til sit leje, og om morgenen ser man så
deri en fordybning, som om en hund havde ligget der.
Det var jo tænkeligt, at der i slige sagn er et dunkelt minde
om sengen, der opredes til de døde i deres gamle hjem.
Jeg tænker mig, at de levendes følelser overfor deres
døde gæster er blandede med rædsel, thi livet gruer for
at mødes med døden; på den anden side vil de levende
bevare forbindelsen med de henfarne slægter, hvad der så
end ligger bagved i deres sind, om det er fred for over-
fald, for angreb mod mennesker og dyr de søger, om der
er dunkle forestillingerne om, at de, som bor i jorden, giver
kornet, der har samme hjem, grøde og frugtbarhed, — nok
er det, de levende både pynter og varmer huset til de døde
og vogter nåje på, at de ikke går sig skyldige i noget, som
kunde kyse sjælene bort fra hjemmet, de vil gæste, eller
hindre deres komme. Det er et fælles træk i folketroen
vel over al verden, at larm jager alle vætter bort. Hvor
de skal være gæster, må der være stille. Man må ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>