Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEMØRKETS LONDOM 11
banke, hugge brænde, flåjte eller råbe, når man venter de
usynlige. Tankegangen hører ikke blot det svundne århun-
drede til, men ligger i sagatiden åbenbart bag ved Thor-
gils’ formaning, da han opfordrede sine folk til at være
stille og gå betimelig til sengs, de var ilde plagede af de
dødes genkomst.
Og går vi til fremmede folkeslag, møder man ganske
tilsvarende skikke. I Tyrol kaldes nætterne mellem jul og
kongenat »tavshedsnætter«, alle skal være så stille som
muligt, man hoster ind i en kasse og putter urolige bårn
i en pose. Blandt Esterne undlod man i »sjælenes tid«
ethvert larmende arbejde, hviskede og gik på tæerne. Folk
skal, siges der i Frankrig, være stille om natten; de, som
færdes i mørket, må ej forstyrres, syngen volder de døde uro.
Det stemmer derfor fuldstændig med folketroens tanke-
gang, hvad der fortælles om børnenes larmende leg en jule-
kvæld i Norge ude ved en bergknat, hvor der boede Under-
jordiske. På en gang lød det fra bjærget: »gå hjem nu!«
Å nej, vi blev, vi, for vi syntes, det var for tidligt endda.
Men det varede ikke længe, så sagde det igen: »gå hjem
straks nu!« »Nej hør nu,« sagde vesle broder min, for
han havde ikke bedre vet end at snakke om det, han,
»nu siger de borte i bjærget, vi skal gå hjem!« Vi gav os
ikke, men blev ved at styre; men så skreg det rigtig så i
med et, at der flåj dot i øret på os: »går I ikke hjem
straks på timen, så skal jeg —!: Mere hørte vi ikke, for
vi fik slige fødder under os, at vi ikke standsede, fårend
vi kom udenfor dåren hjemme.
Altså, i julenætternes morke rejser de henfarne slægter
sig fra deres grave. I deres gamle hjem undgår man alt,
hvad der kunde støde dem eller holde dem borte, man
modtager dem i lyse og varme stuer og med opredte senge.
Står de nordiske lande her alene? Nej, ganske vist ikke.
Går vi syd på, træfler vi langs Østersøens kyster en til-
svarende folketro, men nok for det meste henlagt til nyårs-
aften. Da kommer de døde ved midnatstide, der er ild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
