Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEMØRKETS LONDOM 15)
stillet, engang imellem hælder han noget øl ud på gulvet
til dem.
Såsnart da alle er mætte, griber han en [tændt] fyrre-
spån, hugger den istykker på husets dårtrin som opfor-
dring til gæsterne at gå. Han anmoder dem om at fjærne
sig og beder dem skærme kvæget. Skikken er nutildags
vel kun et minde.
Dette stemmer atter vel med Kalevipoeg, digtet om
Esternes folkehelt.
Der fortælles om riget i jordens dyb, hvor de dødes
talløse skarer har deres bolig. Over dem hersker med væl-
dig arm den »Gamle«, den »Hornede«, og så fortsættes:
>Men det bliver skygger tilladt
hvert et år i »sjæletiden«
atter hjemmet at besøge,
for hos venner kort at dvæle,
for at hilse på de kære,
Når da Joufesten dages,
opad følges de i skarer
gennem skyggerigets porte
ilende på stormens vinger
til de fremmedblevne steder,
hvor engang med glædens jubel
eller og med smærtens tårer
fordum de på jorden leved.
— Men er tiden atter omme,
er de lyse uger svundne,
kan i livets land ej længer
de som gæster mere færdes,
må de hurtig nedad drage
til hvers egen faste bolig
dybt i skyggerigets mørke.
Såvidt jeg kan se, hører folketroen, at sjælene af døde
samles i julenætlerne, i årets mørke tid, i hjemmet, væ-
sentlig kun Nordeuropa til og Østersøens grænselande. Fra
Béåhmen omtales det, at man juleaften lagde et brød, der
var skåret af, hen til de »himmelske gæster« under hord-
dugen, mens man tillige troede, at luften var fyldt den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
