Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 H. F. FEILBERG
folket, det folk, over hvis liv der ligger et slør, et skjul;
det kaldes i Norge Huldrefolket, med samme betydning,
og er måske i Danmark blevet til »Hyldefolket«, som
knyttes til hyldetræet. Alferne kender vi som Elver, især
i sammensætningerne Elverhøj, Elverpige. Ordlyden har
bragt dem i forbindelse med elletræet og mosen, hvor
folketroen så har anvist dem bolig; mens den i Sverige
ligeledes på grund af lydlighed har gjort dem til den stråm-
mende elvs Vætter. Men slægten er stor. Endnu må jeg
nævne som familier i den fra forskellige egne eller tider
Vætter, Bjærgfolk, Underjordiske, Tuftefolk, Tus-
ser og for en del Troldene i Sælland og Sverige. En-
delig er der Søfolket, Havfruer og Nøkker.
Flere kunde man naturligvis nævne, men jeg drager
blot dem frem, som der i denne sammenhæng kan blive
tale om.
Den islandske natur er barsk og synes at gåre menne-
sker tunge og mørkrædde. Der er ufrugtbare lavastræk-
ninger, någne, stejle fjælde, tit uden et græsstrå eller et
grønt mosblad, store strækninger er ufattelig øde. Ja,
således ser det ud for menneskers &jne, men det er ikke
således, det kan man nu og da få at se, især jule- eller
nvårsaften. Det er skét, at mennesker mod deres villie
har måttet færdes ude den nat, så har de, hvor klipperne
var mørkest, sét lys brænde, og mange er fortællinger om
vildfarne eller forsinkede mænd, der er gæstfrit modtagne
og plejede i Alfehjemmene. Hvad der sér ud som någne
klipper er tit Alfernes borge eller kirker. En ensom van-
drer så en nat i en vild fjældegn langt fra menneskeboliger
ikke mindre end atten steder lys brænde blandt klipperne.
I Kleppar ved Videvellir blev en mand julenat venlig mod-
taget i et stort, oplyst hus og på det bedste beværtet.
Næste morgen lå han på den golde klippe, og ethvert spor
af huset var borte. En fårehyrde så »trettende dagen« en
stor skare ridende mænd og kvinder. De forsvandt en
stund for ham, men så opdagede han dem igen ved nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
