- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
37

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JULEMØRKETS LONDOM DÅ

ligger i ruiner, steder hvor kun de døde samles til messen.
Hær begynder da fortællingen:

Min bedstefader, den gamle Chatton, kom juleaften hjem
fra Paimpol (Bretagne), hvor han havde indkasseret sine
rentepenge. Det havde sneet hele dagen, vej, marker og
småskove, alt var hvidt, og bedstefader var bange for at
forvilde sig, han lod derfor sin hest gå skridt for skridt.
Da han kom til det gamle, ødelagte kapel dernede ved
åen, hørte han klokken slå tolv, og straks efter en svag
ringen, som når messen begynder.

»Ja så,« sagde bedstefader, kapellet må være bleven
repareret. Underligt nok, at jeg ikke imorges lagde mærke
dertil!«

Bestandig hørte han klokkens sagte klingende lyd og
kom så i tanker om, at han dog havde lyst til at se, hvad
det altsammen betød.

I måneskinnet stod kapellet rejst, nyt og smukt, lysene
var tændte indenfor, han så deres rødlige glans igennem
vinduerne. Nok at fortælle, han steg af hesten, som han
bandt ved en låge, og gik ind i kirkehuset. Der var fuldt
af folk, og hvilken stilhed! Ikke engang den hosten hørte
han, som ellers allevegne forstyrrer og går uro i kirkerne.
Han knælede ned ved indgangsdåren.

Præsten stod for alteret. Messedrengen gik frem og til-
bage i koret, og bedstefader sagde til sig selv: »jeg er i
grunden glad ved, at jeg ikke behøver at forsåmme mid-
natsmessen,« og så had han for sine afdøde slægtninge.

Imidlertid vendte præsten sig om, som for at lvse vel-
signelse over forsamlingen, og bedstefader lagde mærke til,
at der var et forunderligt strålende lys i hans &jne, og,
hvad der endnu mere faldt ham på, præsten syntes i den
store forsamling at have opdaget ham og fæstede ufra-
vendt sine &jne på ham, så han blev helt ilde tilmode
derved.

Præsten havde af ciboriet fremtaget et alterbrød, som
han holdt mellem fingrene og spurgte med dump røst:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free