Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 H. F. FEILBERG
hovedklæde knyttet. Hun skulde lade fligene hænge hele
sin levetid.
En gård kaldes Kvam, det er den nordligste gård i Hol,
og den ligger skjult bag højder og tætte fyrreskove fjærnt
fra andre boliger. Folket måtte hver juleaften flytte ud i
fjøset, for »Julerejen« gæstede dem og tog pladsen i stuen.
Når de hørte larmen og duren af flokken, måtte de skynde
sig ud, de udsatte sig ellers for at blive bortførte og tagne
med ind i håjen. Af og til blev en eller anden ført bort,
der var så ikke andet for, end der måtte bruges de råd,
man vidste, for atter at skaffe ham løs. Kirkeklokken blev
ført til stedet, der blev ringet med den efter de forsvundne.
Når de så omsider kom, var de sansesløse og forstyrrede
lang tid efter, ofte hele deres liv. I Kvam forlod folk
huset, lod brændevin og mad stå på bordet, om morgenen
var så alt borte og tit mere til. Der var intet åt gøre,
man var nu en gang vant til det, og ingen havde lyst til
at undersøge. hvad der skete.
Engang kom der så en juleaften en fattig mand rej-
sende, han havde en hund med og bad om husly. Bon-
den gav ham villig husrum, men fåjede til, at når de måtte
råomme stuen for »Rejen«, måtte han finde sig i at følge
med til fjøset. Å, det behøvedes vel ikke, mente fattig-
manden, han vovede at blive i huset. Da alle gik, blev
han og hunden; selv krøb han op under taget, hvor han
lå og kikkede ned og ventede på, hvad der skulde ske.
Omsider hørte han da skrål og rumlen, larmen var stærk
som ved en brudefærd. Til slut kom et stort følge, som
gjorde sig tilgode med mad og drikke. En gammel mand,
Trond Langtand, var med; han var så magtesløs, at de
bar ham ind. Han havde kun én tand, og den nåede lige
ned til bordet, når han sad. Alle råbte, at Trond skulde
skænkes, han sagde heller aldrig nej til glasset. Fattig-
manden morede sig oppe under taget, det samme gjorde
gæsterne nedenfor, de drak, dansede og var lystige. Som
gildet nu var morsomst, pudsede fattigmanden sin hund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
