Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULETRO OG JULEVARSEL 81
stomus har ikke ord nok til at håne de menneskers dår-
skab, som mener, at når de kun tilbringer nyårsdagen i
sus og dus og svir og sværm, så vil de kunne fortsætte
året rundt på samme måde. Ligeså med arbejdet. Hvad
der lå en særlig på hjærte, foretog man sig nyårsdagen,
om også kun få minuter: landmanden gjorde lidt mark-
arbejde, advokater mødte i retten, konsulerne gik i senatet,
hver af de håjeste embedsmænd indtog sin plads. Solda-
terne rykkede ud med deres felttegn; forfattere, talere, dig-
tere foretog sig et eller andet, som hørte deres fag til.
Seneca, der var en vældig koldt-vands-doktor, tog tidlig
om morgenen Iste Januar et koldt bad. Konsulen Nor-
banus, der elskede trompetmusik, blæste lystig et kvarters-
tid i sit yndlingsinstrument til stor forfærdelse for alle
nyårsgratulanterne, som ventede i forværelset. Trompetens
lyd ansås nemlig for et ondt varsel. Håndværkere og køb-
mænd åbnede deres lager og satte pris på at kunne sælge
lidt nyårsmorgen og derved komme konkurrenter i for-
købet. Det sidste må antages at have holdt sig langt ned
i middelalderen, det franske ord »étrenne«, betyder endnu
foruden »nyårsgave«, det som købmanden får ind ved det
første salg, noget, som man jo endnu sætter pris på. Af
spårgsmål, der i middelalderen gåres kvinder i skrifte-
stolen, kan man se, at de nyårsaften har foretaget alle
slags kvindelige arbejder med bestemt hensyn til året, som
kommer. I en kort sum: hvad der i året skal have frem-
gang og lykke, må være godt begyndt på årets første dag.
Når man nu mindes, at dette er fra overklassen i old-
tidens storstæder, er det jo &jensynligt ganske den samme
tankegang som den, der har rådet blandt hønderfolk indtil
vore dage og hos dem vel kun er en rest fra hele folke-
samfundets nyårstro, en arv fra længst henfarne tider og
folkeslag.
Men jeg fortsætter.
Juleaften skal husbonden, nar måltidet begynder, tage
tre eller fire »tykke« skefulde grød, for at aksene på sæden
IL. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
