Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 H. F. FEILBERG
brister; sår, der tilfåjes, læges aldrig. Måske er dette sidste
indkommet for yderligere at indskærpe, at julefreden må
være ubrødelig.
I Sydtyskland siges, at solen julenat ændrer sit løb og
går to glædesspring.
Hvad her er fremstillet, er jo ganske vist ikke noget
helt eller klart, men man tår næppe i det 19de århundrede
vente at få andet af fortids forestillinger end stumper og
stykker.
Jeg har forudskikket denne redegårelse, fordi det fore-
kommer mig, at forbuddet mod at noget i juletiden løber
rundt, må stå i forhold til solen, og at det må overholdes
for ikke at forstyrre solens løb, hindre den i at rejse sig
eller noget lignende. At folketroen kunde tænke det mu-
ligt, at indvirke på solen, tår man slutte, ikke blot af na-
turfolks forsøg på under solformørkelser at bortkyse Væt-
ten, der formørker solen, ved skud og larm, men af Nord-
tyskere i det øde århundrede. Hrabanus Maurus ved kloster-
skolen i Fulda hørte under en måneformørkelse folket
skrige og larme, og erfor, at man gjorde det for at hjælpe
månen. Andre fortalte ham, at man skød pile eller andre
kastevåben op imod månen i deres hjem, eller kastede
brande op imod himlen for at de uhyrer, der vilde opsluge
månen, kunde blive jagne bort. Man kunde tænke sig, at
når der i mange egne af det vestlige og sydlige Tyskland
og tilgrænsende egne af Frankrig ved forårsjævndågn, mens
solen kunde trænge til at hjælpes håjere op, kastes bræn-
dende skiver op mod himlen eller skydes glødende pile i
vejret, at disse kast og skud sympatetisk skulde støtte og
styrke solen til at komme håjere i vejret og bringe som-
mer. Forestillingen om faste naturlove er folketroen fuld-
stændig fremmed, alt i naturen har villiesliv, kæmper,
sejrer, bukker under som mennesker.
Nu ligger det ikke fjærnt, at den omdrejende bevægelse,
der i en kritisk periode for solen udføres blandt menne-
sker, kunde volde den fortræd, hindre den istedetfor at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
