- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
95

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JULETRO OG JULEVARSEL 95

skulde tvinges ud. Brænder lysene dunkelt, vil ulykken
komme som gæst; er deres flamme klar, lykken. Ja, selv
røgen af julelysene, når de slukkes ved dagens komme
julemorgen, giver varsel. Trækker den mod dåren, peger
den på ligfærd, føres den ind i huset, gælder det bryllup.
Trækker røgen henimod en af husets folk, er han fej.
Kirkelysene julemorgen under gudstjenesten eller nyårsdag
varsler, det håjre om præsten, det til venstre om degnen;
går et af dem ud, skal den ene eller den anden forlade
pladsen enten på grund af død eller forflyttelse. I Tyrol
siges de to alterlys at gælde menigheden til håjre eller
venstre i kirken. Brænder et af dem særlig klart, varsles
mange dødsfald blandt dem, der sidder på samme side.

Endelig har man taget varsel af de tre arme på konge-
aftens tregrenede lys, man vælger hver sin af armene. Den,
hvis lys først brænder ned, dør først.

Såvidt om lysets flamme. Beslægtede forhold ind-
træder ved arnens ild, også fra dens virksomhed hentes
varsler, snart jule- og snart nyårsaften. Det er asken efter
bålet juleaften, der néje må iagttages. Snart sælder man
fin aske over de glødende emmer fra »julbrasan« efter
kl. 12 julenat, snart nåjes man om aftenen med at til-
klappe asken på arnen, »men så må ingen blæse på ilden
eller flytte brandene, mens aftensmåltidet koger«, man vil
da næste morgen kunne se tilkommende begivenheders
spor i de former, som askens overflade antager. Især søger
man mærket af en fod; er den stor, skal et voksent men-
neske dø, er den lille og vender udad, et barn; men vender
fodens spidse indad, skal et barn fødes. Det sidste gælder
også, om man ser noget som en hånd. En hestesko be-
tyder ligeledes død.

Visse steder i Norge glattes asken jule- eller nyårsaften,
hvorpå man næste morgen nåje undersøger den urørte
aske; er der ingen spor, er der heller ingen fej inden dåre.
I Sætersdalen plejede de gamle at tilskære, »spike«, en så-
kaldet »krusk«, en kroget gren, således at snittene frem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free