Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 H. F. FEILBERG
sig nær menneskeboliger, synes forholdsvis uskyldige. Ander-
ledes bliver sikkert sagen, om man hellige aftener går til
korsvejene og dær søger at udforske skæbnens villie.
Fra Norge fortælles om dette orakel: man må sidde
hele »Jonsok«, St. Hans nat, tavs, uden at røre sig, på en
korsvej, fra sol går ned, til den atter står op, og så lytte
efter røster eller larm (S. Hordland, Salten, Solør, Gud-
brandsd.). Men tiden er vel ellers juleaften. Såsnart pi-
gen er sprunget op af badekarret, eller håjtidsaftenen, når
kvældsmaden er spist, medtager hun noget af det skarn,
der sidst blev juleaften fejet op af gulvet. Det står hun
tavs på, hvor hun træffer en korsvej, på hvilken lig er
ført ad de krydsende veje, idet hun vælger sin plads midt
i vejkorset, og så venter hun på hvad der kommer. Skét
er det, at en eller anden ved den lejlighed har mødt sin
kærestes »lignament«, hvad der er bevis på, at alt var
»så laga« (Toten). Mest søger man at gribe lyd. Håres
det, som en mand, der går med en stok, får pigen en
enkemand, klang af glas og flaske varsler en dranker,
klippen en skrædder, hammerslag skomager eller smed osv.
Man kan ogsaa julemorgen gå til korsvejen med sine
stille ønsker, høres så en egen sus eller dur, opfyldes
ønsket (Odal). I stedet for korsvejen kan man vælge
at tage plads i kirken, hvor man jule- eller nyårsnat kan
være sikker på at træffe afdøde slægtninge eller bekendte,
der oplyser en om fremtiden. Den, som vover sig til for-
søget, må gå baglængs ind i kirken, til han får fat i
klokkestrengen, dær er han sikker, og når han atter går
ud, hænge sin kappe løst om skuldrene, thi de døde vil
gribe efter ham (Senjen).
I Østerdalen benyttes både jule-, påske- og pinseaften
til slige »fristelser«, et ord der vel er en omdannelse af det
gamle frétta, der bruges om at rådspårge guderne.
Dette bliver altsammen klarere, når det sammenstilles
med hvad der kendes fra ældre slægter. I gamle norske
love er forbudt under straf af fredløshed at »færdes med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
