- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
120

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120 H. F. FEILBERG

og hænges på birkepælen, der stilles op foran sengen.
Når man så går i seng og lægger sig således, at man vender
ansigt mod birkepælen, får man i dråmme sin tilkommende
mage at se, som vil byde den sovende en dram (vel op-
rindelig mjød), en skål øl eller en drik vand, hvad der
varsler rigt, velstående eller fattigt gifte.

At »faste på kæresten sin« var tidligere en almindelig
skik i Valders, Sogn og andre fjældbygder. Ganske sikkert
fik unge folk at vide, hvem de skulde blive gift med, om
de fastede juleaftenskvælden. Den, som vilde »sidde i
julestuen«, måtte juleaftensdag fra morgen til kvæld ej
smage mad, øl, brændevin eller nogetsomhelst drikkendes,
og det måtte være en hemmelighed for alle uden én på-
lidelig ven. Når mørket faldt på, listede vennen sig til
at bære en trebenet stol, »fastestolen«, hen til et hus,
hvor den, som skulde faste, aldrig havde sovet; for det
meste brugtes badstuen. På stolen satte han en skål
vand, en bolle øl og et glas brændevin. Salmebog og
ildtang måtte man have i hånden; thi det var et voveligt
stykke arbejde at faste.

Nu kom det an på, hvad kæresten drak af, thi med
det samme hun trådte gennem dåren og hilste god aften,
greb hun efter skålene, brændevin betød rigdom, øl
velstand, vand armod. Det kunde også hænde, at den
man skulde giftes med ikke var født, i saa fald blev der
kastet ind i »julestuen« et lillebitte skrigende pigebarn,
indviklet i en pjalt skørt. Skulde man dø ugift, blev en
ligkiste indbåren.

Herom er der en historie at fortælle. En halvgammel
karl, Anders Vold, fra Lærdal i Sogn, sad for omtrent to
hundredår siden i »julestuen«. Han ventede mest hele
natten, men ingen jente kom der får imod grålysingen.
Da gik déren op med et brag, så han troede at huset
måtte styrte ned, og ind trådte en ung, vakker jente. Hun
havde nok haft gode ti mile at gå, for skoene hendes var
udslidte, så tæerne stod udenpå. Sveden dryppede fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free