Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULETRO OG JULEVARSEL ren
panden, men hurtig som en vind greb hun brændevins-
glasset, tomte det i et drag og, — væk var hun. Nu havde
Anders fået at se, hvem der skulde blive hans kone, men
hvorfra var hun?
Af hendes klædedragt kunde han se, at det var en
Valders jente, og såsnart det led ud på våren, strøg han
over dal og fjæld til Vang i Valders. Først mødte han
frem ved St. Thomaskirken på Filefjæld. Han fik høre,
at dær var messe. Han overså alle jenterne i kirken,
men den, han søgte, var der ikke. Nu mødte han op
ved alle sammenkomster, hvor jenter kunde træffes, alt
forgæves, og han begyndte allerede at tænke på hjemrejsen.
Men så kom han i tanker om, at han dog måtte se selve
Vangsbygden og præsten, han havde hørt deroppe på
fjældet, han hed Vang og var dansk af fødsel. Han gik
ind på flere gårde, jenter var der nok af, men ikke den,
han søgte. Omsider kom han en lårdag kvæld til Stejle,
bankede på hos præsten, der tog venlig imod ham og
på sit københavner dansk spurgte, hvorfra han var og
hvor han agtede sig hen.
»Eg trurr atte præsten err gal, elderr såo err han en
Tyrkerr, eg forstorr ikkje ka de sei«, sagde Anders. Så
lo både præsten og han, han fik nattekvartér og kom til-
sengs i en fart.
Om morgenen kom en rødkindet jente ind i kammeret
og vilde traktere Anders med kaffe af den store sølv-
kande, hun havde på et bræt. Lækkerier af forskellig
slags var der mer end nok af på den sølvopsats, som stod
ved siden af kanden, og en ligeså mægtig sukkerkop. Slig
stads havde han forhen aldrig sét. Men det forunderligste
var, at han netop da fik se og tale med den pige, han
havde fastet på, og som han havde søgt efter på så mange
steder. Det var nok hun, Margrethe Vangensten, — hen-
des fader var flyttet op til Norge og bleven sognepræst i
Vang 1654, — som stod lyslevende for ham.
Frieren gæstede en tid på Stejle, så bar han op målet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
