Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 H. F. FEILBERG
livsfrisk, mens ellers alt ligger i dvale, en kvist af livs-
træet i paradis »med lys som fugle på grene«, og små-
gaver, der bærer bud mellem hjærte og hjærte, som jule-
buddet, der bringer »solhverv for hjærterne bange«, går
fra Gudfaders hjærte til alle de menneskebårn hernede, der
sidder i skyggedalen og længes mod lys og fred.
Juletræet taler til mennesker både ved sin skånhed og
ved sin symbolik, netop stærkest og mest indtrængende
i vinterens kolde, fattige, mørke tid.
Nu synes det os jo hartad umuligt, at man kunde
holde jul uden juletræ, det hører sig til som en nødven-
dighed, og dog er træet en forholdsvis ny gæst iblandt os.
Det er indkommet sydfra og vistnok indført ved tyskfødte
familier, måske alt 1806—7. Der er som sådanne blevet
nævnet Orla Lehmanns familie, Wolfhagens, Mangors i
Sælland, Helwegerne i Odense. I begyndelsen af årene
20 skal et juletræ have været tændt hos sognepræsten
Kruse i Randers. Præsten C. Brandt ved Vartov har
første gang sét et sådant 1823 hos pastor Boesen i Fyn.
Dette stemmer med en efterretning i »Avisen« (%/12 94)
efter »Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn» (19de Årgg. Nr. 6.,
5/1 1822), hvor det hedder: »de i Tyskland så almindelige
juletræer, bechængte med alle slags småting, oplyses med
lys og er bestemte til at fornåje bårn i juletiden, er nu
også komne i brug i København; men på fornemme ste-
der mere for voksne end for born. Sidste jul havde man
sådanne træer på adskillige steder. Træet behænges med
alle slags fruentimmerstads, som shawler, slør, bijouteri
osv., hvilket betegnes med numre og uddeles efter samme
blandt damerne i selskabet«. Dr. M. Steenstrups hustru
har i årene 30 sét smykkede juletræer i Vendsyssel, selv
har jeg første gang sét et sådant 1849 i København.
Werlauff bruger i sine Antegn. t. Holbergs Lystspil s. 187
anm. udtrykket: »de nu (1858) så almindelige juletræer«.
Smeden her i byen Askov, Peder Schmidt, har meddelt
mig, at hans stedfader, en Kurhesser, bragte det til hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
