Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULETRÆET 161
lavede tællelys anstrengte sig efter ævne. Klokkeren gik
uafbrudt omkring og pudsede dem med sin lysesaks.
Anden juledags aften sendtes indbydelserne ud til juletræ,
jeg siger juletræ, men de træer, man pyntede, lignede ikke
stort mere et træ end en kagespråjte en brødbakke. Der
blev hængt et antal tøndebånd op under loftet. De var
afpassede således, at det hele dannede en kegle, øverst
det mindste, nederst det stårste. De blev pyntede med
papirsstrimler, bånd, slåjfer, flag, Nurnbergerbilleder og
lys. Det var en stor herlighed, man lod sig nåje med lidt,
og kendte intet til nutidens luksus.
Omkring »træet« dansede man så i nogle timer, spiste
lidt julekage, og kunde man få med sig et par kræmmer-
huse med rosiner, nogle pebernødder, et Nirnberger-
billede, så gik man glad og tilfreds hjem, man havde fejret
en rig jul.
Endnu længere mod nord ligger Island. I uger får
jul sidder man dær længere oppe end ellers nogen tid i
året. På landet, hvor man ingen ure har, retter man sig
efter syvstjærnen og går først iseng, når den står i »non«
eller «midaften«. Denne uge kaldes sædvanlig »6jneugen«
(augnavika) eller »spjælkeugen« (staurvika). Øjneugen kal-
des den, fordi »folk våger deres åjne ud af hovedet«, de
sidder sålænge oppe, at deres åjne blive trætte og 6mme.
»Spjælkeugen« kaldes den deraf, at husbonden sætter »våge-
spjælker« i &jnene på dem af folkene, som begynder at
nikke, når det lider ud på natten. Dertil brugte man
småpinde, omtrent så lange som svovlstikker, som man
lavede af ko- eller galgebenet (baulu- eller gelgjabein) i
torskehovedet. Det blev brækket over på midten, så satte
man det fast i &jelåget, så at dets grenede ende gik over kors
i det, hvorved det blev umuligt, at føre det ned over djet,
og de, som ikke kunde holde sig vågne, måtte så sidde
med spjælker i &jnene. Og da hønder på Island godt véd,
at alle skal have noget vederlag for deres raskhed, var
det skik, at husmoderen gav tjenestefolkene lidt, der var
it 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
