- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
174

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174 H. F. FEILBERG

hende over Kedron, gik selv rolig over gangbrættet, men
dronning Saba, som var fjærnsynet, så tømmerstokken
rejst som et kors og verdens Frelser hængende på den.
Hun vilde ikke træde på bjælken, men løftede sine klæder
og vadede barfodet over. For at hindre den udåd, at Jø-
derne skulde korsfæste Guds sån, lod Salomon grave et
dybt hul, deri blev bjælken henkastet og dækket med jord,
at ingen skulde finde den.

Så gik atter årene, de blev til århundreder, krig og
ulykker faldt over Jødefolket. Imens arbejdede naturens
kræfter, regnskyl og uvejr kom, bjælken førtes med og
sank tung af jord tilbunds i Betesda dam, som snart blev
et tilflugtsted for værkbrudne og forkomne mennesker.
Mange var de, som dær hentede sundhed og liv, når van-
dene rørtes.

Omsider indtraf den påske, da Herren dåmtes til kor-
sets død. Tømreren og hans folk gik ud for at søge en
passende bjælke. Da de kom forbi Betesda dammen, fik
en af dem dåje på et stort stykke tømmer, der flød om-
kring i vandet. De halede det i land og savede det i
stykker og tømrede deraf korset, syv alen håjt og tvær-
stykket tre alen. De førte det til Golgatas høj, korsfæstede
derpå verdens Frelser, vor Herre Jesus Kristus, hans er
æren og magten og herligheden i al evighed. Amen. Men
under det rejste kors var Adams grav, og da Herrens
blod randt ned ad træet, dryppede det på et dødninge-
hoved, der lå i jorden under det, og således sonede den
anden Adams blod den første Adams synd. På de gamle
billeder af korsfæstelsen kan man nu og da træffe et
dødningehoved, der ligger ved korsets fod. Det tyder hen
til denne fortælling.

Således lyder altså legenden om korset. Den har i
den sene middelalder i vide kredse været folkets ejc,
mange håndskrevne optegnelser findes til den, begiven-
hederne i den er afbildede i kirkevinduers brogede glas,
i mosaikbilleder, de er fremstillede i kirker af beråmie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free