- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
177

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JULETRÆET 177

Der er alt omtalt, at i Sverige har der Zden juledags
aften i legestuerne været brugt i Østgåta Skogsbygd, at
fire hvidklædte piger med kranse og glimrende hovedpynt
kom ind. De to bar forfriskninger, de to andre en »jul-
buske«, plantet i en bøtte, fyldt med jord. »Busken« er
behængt med brogede bånd, bærer lys på grenene; den
stilles midt på gulvet, hvorefter pigerne går rundt om og
synger en vise.

For fuldstændighedens skyld omtaler jeg et par be-
slægtede træk fra England. Nyårsdag (1842) plejede børn
i Monmouthshire i England at gå om med en slags kun-
stige træer: en fyrrepind var stillet lodret op som en træ-
stamme, derpå var fæstet vandrette grene, på enden af
hvilke der sad æbler, nogle forsølvede og andre forgyldte
eller bestrøede med mel, hvori mønstre af indstukne sorte
og hvide havrekærner. Øverst var fastgjort en buxbom-
gren, hvis blade med spidserne var klemte fast i has-
selnødder. Det hele lignede en busk, pyntelig forresten,
som frembragte en raslende lyd, når man rystede den.
En lidt simplere opstilling beskrives 1902 fra St. Dean’s
Forest. Den bestod i et æble, båret af tre pinde som
fødder, med en buxbomgren i, der var behængt med
nødder.

Fra et helt andet sted nævner jeg følgende skik, der
også hører med i denne forbindelse. Bønderfolk plejer i
Monferrato i Italien at hænge et træ op under loftet i
stalden jule- eller kongeaften. Det kan være en gren eller
et rør, som er fastgjort i toppen, men rundt om er der
ophængt et hjul af træ, som altid findes, selv om træet
mangler. Ved det er fæstet oranger med deres blade,
sukkergodt, tårrede frugter, pølser, tårklæder, som de til-
stedeværende trækker lod om. Hele figuren blev pyntet
med grene af laurbær, salvie, rosmarin, sort helleborus og
kaldes »julerosen«. Meddeleren slutter med at sige, hvad
der kan være troligt nok, at denne figur ingen forbindelse
har med det tyske juletræ.

11. 12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free