Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 H.F. FEILBERG
Nu har man jo valget. Der er i det foregående frem-
stillet en hel række pyntede træer, der bruges i optog og
fester, og som dog vel under én eller anden form skal af-
bilde liv, frugtbarhed, sommerens sejr over vinteren, livets
sejr ved midvinterstide. Man kan jo sige: alle disse er
grene, afbrudte af paradisets livstræ, og som har slået rod
i folkenes vedtægt, mens deres oprindelse er helt glemt.
Dette turde være vanskeligt at forsvare, såmeget mere
som man i den græske oldtid finder ganske tilsvarende
symboler. Det synes mig naturligere og rimeligere, at se
på juletræet som en gren på et ældgammelt hedensk træ,
et af de mange natursymboler, folkene rundt om i verden
har brugt. Denne hedenske gren er groet sammen med
en kvist af paradisets livstræ, med korsets træ, og er i
tidens løb blevet udviklet til et af de skånneste og rigeste
festsymboler, som den nordiske kirke ejer. At træets
kristne oprindelse er noget usikker, synes også at måtte
sluttes deraf, at de første efterretninger om dets fremkomst
fortæller os, at kirkens mænd stod uvillige overfor dets
brug i hjemmene.
Jeg kunde da tænke mig, om den forudgående rede-
gjårelse ellers står sin prøve, at der etsteds, måske i det
vestlige Tyskland i juletiden er bleven smykket et nåletræ
med brogede bånd, flitterguld og frugter, som ved andre
festlige lejligheder, i foråret, ved midsommerstide, et fest-
symbol, der både folkeligt og kirkeligt var velkendt. Det
er bleven sét og efterlignet.
Jeg kan fremdrage en parallel. Hos en familie, jeg
kender, var det norske æventyr om Bonde Vejrskæg atter
og atter bleven fortalt i bårnenes kreds. En nyårsdag
behøvede man nogen adspredelse, og en af husets unge
piger fandt på at lave en stor dukke, hvori en person var
gemt, og som forestillede Bonde Vejrskæg, der kom i be-
søg og gratulerede. Spøgen slog an, gentoges år efter år,
og Bonde er nu bleven en uundværlig gæst nyårsdag, ikke
blot i den omtalte familie, men i en stor del af dens om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
