- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
182

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182 H. F. FEILBERG

Disse gaver ved årsskiftet, der alt kendtes i kejsertidens
Rom, fulgte altså med det nye års begyndelse langt ned
i tiden. Da nyvårsdagen flyttedes til jul, drog for en stor
del dens vedtægter med, og man tår vel sige, at middel-
alderen igennem gjaldt for alle, der var afhængige af den
romerske Kurie, Kristi fødselsdag, juledagen, for den før-
ste dag i det nye Aar.

Der er bevaret en gammel optegnelse om juleskikke,
gjort af en presbyter Also, omtr. 1400, der sender en rede-
gjorelse til en tjekkisk ven. Han omtaler deri, først at de
troende faster juleaften, dernæst, at Jesu fødselsnat kal-
des den rigeste i verden, den gavmilde nat (largum sero),
fromme kristne må derfor den aften være mere rundhån-
dede end ellers, altsammen til ære for den himmelske fa-
ders gavmildhed. Selv den fattigste familiefader giver sine
en rig gave, Kan han ikke skaffe mere, et stort lys kan
han altid tænde i sin stue ... Gamle mænd åbner den
aften villig deres huse lige op til taget, for at hver træn-
gende kan gå ind og vederkvæge sig. Ja, de gamle er
ikke blot gavmilde mod mennesker, men også mod dyr,
som de den aften giver rigeligt foder . .. De gamle plejer
også at holde deres lommer åbne den nat, for at de
straks kunde have penge ved hånden at give de fattige.
Desuden lagde de penge frem på bordet under deres mål-
tid, ikke af hovmod, men for lettere at kunne give, om
der kom en fattig. Ligeledes satte de værdigenstande hen
på bordet, ikke som udtryk for stolthed, men for at de
ved synet af disse sager kunde mindes om Gud faders
gavmildhed, han som ikke sparede sit kosteligste eje, den
enbårne sån.

Efter disse betragtninger kommer der så en anmærk-
ning, der turde pege hen på den gamle folketro, som
skjuler sig under de gudelige talemåder. Der fortsættes:
desværre efterligner djævelen denne skik, thi mange ud-
stiller deres kostbarheder for at vise deres rigdom. De
holder hånden i lommen, ikke for så meget lettere at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free