- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
183

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JULETRÆET 183

kunne give fattige en almisse, men for at have penge i
hånden, så at deres penge kan øges i det kommende år.
De lægger penge på bordet, ikke for at give til de fattige,
men for at få lykke i pengesager. Deres pengepunge luk-
ker de op, heller ikke for de fattiges skyld, men for at
lykken kan tage bolig i dem

Fremdeles hedder det i anledning af, at skikken kræ-
ver, at man juleaften skal sende hverandre en gave (lar-
gum sero), noget der er rart, smager sødt og godt, at den
som får gaven, skal kånt modtage den og bagefter ved et
andet bud give afsenderen sin gave. Men desværre har
også djævelen fået sin part heri, thi der er mange, som
ikke sender gaver ud den dag til minde om Guds him-
melske gaver, men for at være lykkelig hele næste år. De
siger nemlig, at den som ikke er gavmild juleaftensdag
kommer i ulykke, inden året er omme, og omvendt hed-
der det, om dem, som denne aften afslår at modtage ga-
ven, men ikke går det for Guds skyld: inden året er
omme bliver du ulykkelig, fordi du den aften intet giver
bort. Men desuden påstår de, at den, som nødtvungen
går noget denne aften, bliver ulykkelig hele næste år.
Heller ingen kan lide at mindes om gæld og skyld, fordi
de tror, at de så bliver ulykkelige, de ser nemlig en vis
tvang deri, at man kræver dem for penge.

Således tager jul altså arv efter nyårsdag, det går så
vidt, at endogså det gamle latinske navn på den Iste i
måneden, »kalenda«, bruges om julen omtr. ved år 1400
i Frankrig. I det anførte sted af Also’s optegnelser er der
tale om gensidig given og modtagen. Ellers er det al-
mindeligt, at underordnede møder og går krav på at
erholde en julegave. Hos fru Anna Brahe til Løberød i
Skåne kunde møde juleaften 4—500 personer; Erik Rosen-
krans på Bergenhus uddelte juleaften 1560 gaver til 187
forskellige personer. For en stor del har dette været al-
misser, som når der i Helsingør hver juleaften uddeltes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free