- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
212

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212 H. F. FEILBERG

bygges, rejses med stalden, der rummer Jesusbarnet som
midtpunkt, det samme sker i menneskehjærterne: dær
tømres, ordnes, rejses en hel bolig for Frelseren,

>»det er ej fremmed bolig.
du har den dyrekøbt,
hær skal du vorde trolig
i kærligheden svøbt.«

»Krybben« i de katolske lande samler bårn. unge og
gamle omkring sig. En mand, der har sét, kendt og el-
sket dens billeder fra sin barndom, siger: »Krybben hører
til min ungdoms skånneste minder. Hvor var det dog
lykkelige uger, mens jeg år efter år byggede krybbebjær-
get op, samlede klodser, rodtræ, stene og bark, byggede,
tømrede, sammenfåjede og så tilsidst overklædte de hare
steder med gréånt mos. Og så, hvilken glæde, når opstil-
lingen af landskabet var færdig, og jeg kunde gå til at
ordne figurerne. Jeg studerede bibelens fortællinger på
det omhyggeligste, oplevede dem. Fantasien malede dem
for mig, et uudsletteligt indtryk gjorde de på mit følelses-
liv, og hvad rigdom, jeg vandt i fantasi og følelse, søgte
jeg at give skikkelse i mit værk.«

Det er den ældre mand, der hær taler om sin ungdom,
og han slutter med at sige: hvad der får liv i billeder og
skikkelser griber enfoldige menneskers hjærte og sind stær-
kere end hvad der gennem øret uden billeder modtages
ved ordet. Det går således, at man oplever svundne ti-
ders begivenheder i nutiden, for sine åjne. I hyrderne
ser folket sig selv, det er mennesker af deres egen kreds,
som juleaften bringer barnet gaver og tilbedelse, personer
i deres egen, kendte dragt, med deres egne sæder og
tænkemåde, der samler sig om »krybben«, og dær i rim
og små skuespil fremsætter deres tanker. Fra en slig
vekselsang, der langt ind i det 19de århundrede blev sun-
get i en af kirkerne i forstaden til Månchen meddeler jeg
følgende træk. Den ene hyrde siger:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free