Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEOPTOG 213
»Hejda, hvad er der på færde? Der er nogen derude;
jeg har ikke hørt dem ringe solen op, alligevel er det lyst
nok til at man kan tælle sine penge. Jeg må ud og se
efter, hunden gør; det skulde vel ikke være en tyv, der
vil stjæle mine lam. Jeg har dog ikke lvst til at miste et
års lån.«
Derpå går han ud, sér englene, der flyver syngende
omkring. Omsider taler han til en af de mindste og siger:
»Vær dog så god og sig mig, hvad alt det betyder;
hvorfor kommer I og vækker os? Er det noget glædeligt,
der er sket?«
Englen forklarer ham det altsammen og opfordrer ham
til at følge med hen til stalden. Han svarer:
»Gå du så foran og vis vej, og siger jeg noget, der
ikke rigtig passer sig, træd mig sagtens da på foden.«
»Dær er det, gå dær ind!«
»Å, tøv sagtens et &jeblik, lad mig først pudse min næse!«
Derpå går hyrden ind, finder barnet, tilbeder det, be-
klager at vejret er så koldt og stuen så fattig, sender
en af kammeraterne hjem til sine kone med hån om, at
hun skal koge en skål vælling til barnet, tilsidst går han
og siger troskyldig:
»Så, Gud i vold da! nu går jeg, mit hjærte beholder
du. Tænk nu lidt venlig på mig, og giv mig engang her-
efter himmerige, andet forlanger jeg ikke. Skulde du
trænge til noget, så kom bare til mig!«
Slig godmodig spøgende tale forstyrrer ikke andagten,
tværtimod, folket finder stårre opbyggelse i slige, enfoldige
gudelige sange end i lange dogmatiske udviklinger.
Der er måske en fælles understråm, som forbinder
»Træet« og »Krybben«. Det er noget vi alle véd, at
længselen efter foråret er stærkest, når man hårdest føler
vinterens kulde, måske har de skånneste forårssange fået
ord og tone ved midvinterstide. Her i Norden bringer
det grånne træ, pyntet med lys og gaver, vårbud i vinte-
rens kulde og mørke; i sydligere lande er det »Krybben«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
