- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
218

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218 H. F. FEILBERG

toget i Milano 1336: tre præster i kongelig dragt, med
guldkroner på hovedet, drog frem, ridende på tre vælige
heste, fulgte af pager i forskellige afdelinger med mange
heste og stort følge... Foran dem førtes en stjærne, der be-
vægede sig gennem luften. Da de kom til San Lorenzo,
var dær fremstillet kong Herodes med de skriftkloge og
farisæerne, og de spurgte disse, hvor Kristus skulde fødes.
Efter at de havde slået op i deres bøger, svarede de, at
han skulde fødes i Betlehem, som lå 5 mil fra Jerusalem.
Da Kongerne hørte dette, drog de videre med deres guld-
kroner på hovedet, med gyldne skåle, fulde af guld og
røgelse og myrrha, med det store følge af heste, svende,
som blæste på trompeter og basuner, aber, bavianer og
mange andre dyr og en vældig folkeskare, mens stjærnen
bestandig gik foran. Således nåede de omsider San Eu-
storgia kirken. Ved siden af håjalteret var dær en krybbe
opstillet med okse og asen, og i krybben lå Jesusbarnet
i Jomfruens arme. Kongerne bragte barnet deres rige
gaver, lod derefter som de faldt i såvn, hvorpå en engel
fremstillede sig og lod dem vide, at de ej måtte vende til-
bage ad gaden forbi San Lorenzo, men ad Romanogaden,
hvilket de også gjorde.

Kronisten slutter med at sige, at der var så mange
mennesker samlede, soldater, adelsdamer, præster, at man
aldrig har sét magen dertil. Det blev bestemt, at skue-
spillet skulde gentages hvert følgende år.

Således vandrer de bibelske skuespil fra kirken ud på
gaden, fra det alvorlige latinske mål over i folkesproget,
og kravet til morskab går sig gældende hos forfattere og
skuespillere, tilskuerne nåjes ikke blot med kirkelære og
opbyggelse. Man danser om vuggen også udenfor kirken,
Josef og Marie rejste sig fra deres pladser og dansede med.
Den gamle Josef er ved siden af den unge kvinde bleven
en komisk figur, han og hans svende danser med; eng-
lene synger til det, jomfruer træder ind, tilbeder barnet,
danser ligeledes om vuggen. Handlingen foregår i en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free