- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
220

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220 H. F. FEILBERG

blevet et spektakelstykke fuld af plump skæmt. Men dette
er kun den ene form af disse julespil. Der er bevaret en
hel række andre skuespil lige ned til vore dage. De er
blevet opførte i afsides fjælddale i Øvre Slesien og Øster-
rig, og de står ved deres alvor og inderlighed håjt. Man
har taget tiltakke med de tarveligste omgivelser. Der spil-
les i et åbent rum uden noget af alt det, som den mo-
derne skueplads ejer og bruger for at frembringe illusion.
En halmstol, der sættes hen på gulvet, forestiller Je-
rusalem, en lav skammel, Betlehem, men de spillende per-
soner betragter deres færd som en gudstjeneste, for til-
skuerne er spillet en kirkegang. Alle de hellige personer
i stykket synger deres roller, de øvrige fremsiger versene
i takt med versemålet. En sceneforandring antydes derved,
at alle rejser sig og går salen en gang rundt. Hyppig for-
bandt man to stykker. Et »paradisspil«, hvor Adams og
Evas fald fremstilledes, og forjættelsen blev givet. Dette
var indledning og forberedelse til »hyrdespillet« i Betle-
hem julenat. Alle de deltagende var strængt forpligtede
til from og sædelig vandel og udsøgtes blandt de mest
uberygtede i byen; især gjaldt det den unge mand, der
havde Jomfru Maries rolle. Den eneste undtagelse var
ham, der spillede djævelen, dertil toges et forfaldent sub-
jekt, om han kunde findes. Når skuespillerne i procession
drog ind i salen, på hvis tre sider tilskuerne vare bæn-
kede, blev »paradistræet«, et tre alen stort enebærtræ,
pyntet med flagrende bånd og behængt med æbler, båret
foran, fulgt af en stor, forgyldt stjærne, der kunde, ved
et simpelt maskineri, både drejes og løftes og sænkes.
Derefter gik engelen, så Josef og Marie, de Hellige-tre-Kon-
ger, Herodes, djævelen; ypperstepræster, skriftkloge og
Jøder; Herodes” høvedsmand, Herodes” anden høvedsmand
og tjener; tilsidst hyrder, lakejer, pager.

Man indøvede stykket således, at man var færdig til
julen; bønderne drog så omkring fra dal til dal i jule-
tiden; og hvor der kunde skaffes plads, opførtes skuespillet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free