Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 H. F. FEILBERG
i mørket, stjærnefolkene synger gamle salmer om barnet i
krybben, bryder disse vætteskikkelsers kåde og plumpe
låjer midt ind i håjtiden. Er denne synsmåde rigtig, da
sér man her et møde mellem to tider, to livsanskuelser,
den verdenserobrende kristentro og det antike hedenskabs
sidste omdannede, døende rester.
En bemærkning bliver det her nødvendigt at indskyde.
Ved en del af disse optog gåres larm, ja, det ser næsten
ud, som om larmen nødvendig hørte med og skulde til.
Det er vistnok også tilfældet. Først er der den rent barn-
agtige glæde ved at øve kræfter og opfindsomhed på at
tilvejebringe et spektakel, der når det yderste, der kan
skaffes; men ved siden heraf ligger der vistnok hær bag-
ved en nu for det meste glemt forestilling om, at larm
ved årets begyndelse er nødvendig for at kyse onde Vætter
bort, og jo stærkere og i jo længere afstand larmen lyder,
jo pålideligere er virkningen og jo videre strækker den sig.
Jeg kan eksempelvis nævne Naturfolks skyden, råben,
skrigen, larmen under solformørkelser for at kyse Vætterne
bort, der vil sluge solen. Og hvad skal man sige til føl-
gende skildring fra ældre tysk bryllupsskik? »Natten får
bryllupsdagen anstrængte man sig for at gåre den mest
mulige spektakel i brudefolkenes tilkommende hjem. Vin-
duerne blev tæt tillukkede, alle åbninger stængede, kun
gadedåren blev stående på vidt gab. Så begyndte man fra
taget af, stænkede vand af brønden i alle kroge, man fo’r
dundrende og larmende omkring, man slog vildt om sig
med stokke, bandede og skældte, som man ævnede, og
fortsatte ovenfra den vilde fart bestandig nedad gennem
alle værelser, til man havde nået kælderen, og så med så-
megen spektakel, der kunde skaffes tilveje, ud ad gade-
dåren. Det var, hvad man kaldte »Polterabend«. Det, som
man vilde opnå, var, at alle onde ånder, der volder tve-
dragt og fortræd, skulde jages ud af huset, så brudefolkene
i fred og god forståelse kunde leve inden dåre.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
