Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 H. F. FEILBERG
lagen og har et trænæb, der omtrent er halvanden alen langt
og således indrettet, at bæreren efter behag kan åbne og
lukke det ved hjælp af en snor. Så lyder det som når
storken knæbrer. Tilsidst kom gedebukken, der også er
hyllet i et lagen, Han har en halmfork til horn. og med
den støder han efter tilskuerne. Jøden er imidlertid gået
ind i det næste hus, hvor forestillingen begynder forfra.
Dette er altså et optog fra N. Tyskland. Her er en
bjårn, en rytter, en buk, en fuglemaske. Buk, skimmel-
ryiter, havreged (habergeiss) er forskellige navne til samme
maske. Er det et hestehoved med klaprende kæber, kaldes
han rytter; er det en buk med horn, »Klapperbock«, »Ny-
årsbuk« el. »Habergeiss«. Bjornen er gerne klædt i ærte-
halm og hedder »Erbsenbår« (ærtebjårn), har en askepose.
og et ris med sig. En julebuk, der sidder tilhest på to
karle, som vender bagdelene mod hinanden, kendes fra
Gossensass og sikkert fra flere steder. En djævlemaske er
ikke vanskelig at finde, han kan søges i julespillene eller
i en af de mange almindelige Ruprecht skikkelser, f. eks.
»Grampus« i Nedre Østerrig, der er et skræmmebilledé
med horn og gloende åjne, lang rød tunge og alenlangt
ris i hånden. Hammeren, som julebukken i Sverige skal
bære i hånden, kunde jo stå i forbindelse med den banken
på dåren, der gik forud for at »julklappen« kastedes ind
efter henfarne dages skik. Dette synes atter at kunne
knyttes til den tidligere almindelige tyske skik, at unge
folk de sidste torsdage får jul eller i juletiden gik omkring
med træhamre, knipler og stokke, bankede dermed på
folks dåre, fremsatte et nyårsønske og modtog en gave,
hvad alt er omtalt. É
Endnu en lighed turde fremdrages. Juleaftensdags mor-
gen slog man hinanden med ris, gav hinanden »joleskjerka«
i Norge. Den svenske julebuk slog bårn og kvinder med
sit ris. I Danmark kender man riset, men til en anden
tid, som langfredags- eller fastelavnsris. I Tyskland skal
skikken endnu findes den dag i dag, at karlene i juletiden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
