Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEOPTOG 237
den 2den el. 3die juledag eller 28. December eller nyårs-
dag, slog kvinder, de mødte, med grénne grene.om hænder
og fødder, med ønsket: »liv og sundhed året rundt!« eller
»godmorgen, groånne grene langt liv! skynd’ dig en daler
mig giv!« Istedetfor at tildele hinanden slagene, havde de
mere fornemme for skik at sende hverandre et grånt ris,
netop som man i det gamle Rom ved nytårstide sendte
vennen en verbenakvist. Den næste dag fortsatte kvin-
derne og gjorde gengæld mod karlene. Betydningen synes
uomtvistelig efter alt det meget, der er oplyst om denne
ældgamle skik, at være et slag med en livskvist, der øger
liv og værger mod alle magter, der er livets fjender.
Som en mulig tydning af »julebispens» herkomst
nævner jeg, at biskopperne St. Nikolaus og St. Martinus
begge hører med ind blandt juleoptogenes figurer, og det
synes som om den sidste i flere egne går over til en Ru-
prechtskikkelse, en komisk person, der tumler med bår-
nene. En efterklang af noget sådant, en lignende nydan-
nelse, eller vel snarest et brudstykke fra de latinske folks
narrebisp, hvorom mere senere, kunde.jo være kastet
som et vragstykke op på vort lands kyst.
Når der altså spårges om, hvorfra disse dyre- og djævle-
masker stammer, riset og askeposen og de barokke optog,
synes den naturligste og simpleste forklaring at være den,
at de med den stærke kulturbølge sydfra engang i middel-
alderen er vandret nordpå, hvadenten det har været under
Hansestædernes magtstilling eller ved en anden lejlighed.
Skulde nu dette være tilfældet, hører de med til resterne
af de kåde og vilde optog, der stammer fra hedenskabets
sidste dage, og dette giver atter en naturlig forklaring til
folkets onde samvittighed overfor dyreskikkelserne, at djæ-
velen er med iblandt dem og benytter lejligheden til at
kyse eller øde mennesker. Også dertil kendes ganske til-
svarende træk fra Tyskland. I »julemandens« ham farer
djævelen bort med et barn, som ikke kan bede. »Skim-
melrytteren«, som har været vild og kåd på sine farter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
