Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JULEOPTOG 249
Efter sangen om barnet, hvem Kongerne bragte gaver,
sluttes.
1. Når Christus var fådder i Betlehems stad,
de heliga tre konungar voro lustig och glad.
no
Vi hafvom ock en Judas, som bår vår pung,
ja, jag tror, han år kommen från skogen.
3. Han hafver en måssa, hon år som en lur.
, 3
ja, jag tror, att hon lutar åt krogen.
Judas svarer:
4. »Så svarter jag år, år jag vål bekand,
en herre och konung af Morie land.
Når han har samlet, hvad der er at få, synges:
Hafven tack, hafven tack får eder goda skånk,
Eder skånk skal vara af Gudi betånkt.
Hafven tack, hafven tack, goder natt!
Optoget med stjærnen har her i Norden længe over-
levet den romerske kirkes fald. I det 16de og 17de hun-
dredår blev alt vel udført alvorlig og fromt af skoleung-
dommen, som havde eneret, senere gik det tilbage både
med optrinets såmmelighed og tilskuernes sans for slige
skuespil. Skikken var endnu 1824 i fuld gang i Bergen;
anden juledag og kongedag 1850 er visen hørt i Stockholm.
Så sent som 1860 gik Josef og Marie med stjærnen i Thy,
men optoget blev i de samme år forbudt af politimesteren
i Thisted som ulovligt tiggeri. I den sidste menneske-
alder er dette optog blandt mange andre folkelige skikke
bleven fornyet og levendegjort af den geniale Artur Haze-
lius på »Skansen« ved Sverriges hovedstad.
Der kan vel ingen tvivl være om, at »Stjærnefolkene«
både i Norden og andre steder stammer fra de kirkelige
«Helligtrekongersspil». De havde alt i det 14de hundredår
optrådt bl. a. i Constanz, og skuespillerne endte jævnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
