Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
or en række år siden traf det engang, mens jeg boede
FS: Vesterhavet, at et af bårnene efter en stormflod
bragte mig en ejendommelig dannet træpil og spurgte,
hvad det kunde være. Jeg vidste intet svar, forhørte mig
hos folk rundt om, de kunde ingen oplysninger give. Jeg
sendte pilen til København og fik på Ethnografisk Mu-
seum at vide, at det var en laksepil, som Eskimoerne
bruger den. Det er da rimeligt, at den er drevet op på
kysten efter en lang rejse over det store hav og bringer
blandt vor tids mennesker bud fra en kultur, som hær
end ikke længer mindes, selv i de ældste skrifter. Noget
lignende, tror jeg, er forholdet med de træk som følger,
de er rester, uforståede, fra en glemt tid, vragstumper,
forslidle, ukendelige, der er tumlede om på tidens hav.
Det er noget som et tilfælde, om man bliver deres op-
rindelse og hjemstavn va’r.
Jeg nævner da først den, i byerne idetmindste, ganske
almindelige skik, som jeg har kendt fra min ungdom, og
som endnu bruges, at der røres én eller flere mandler i
julegrøden, og så er der knyttet en lille ekstra julegave
til dem, således at den, der træffer en af dem i sin por-
tion, har et krav i den retning at gåre. I Gåteborg og
vel forresten andre steder varieres skikken f. eks. således,
at det er en ring, en knap, en mandel, og at den, som får
én af sagerne, bliver gift i året.
Det var det ene, som er almindelig kendt, men dertil
kommer et træk fra de engang så almindelige »julestuer»,
hvor allehånde optog og lege udførtes, men som i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
