- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
254

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254 H. F. FEILBERG

20de hundredår næppe mere mindes, undtagen måske af
en ganske enkelt blandt de meget gamle. Man havde en
leg, som kaldtes »julebispen«. Det var i Sydsælland. En
karl blev udklædt med en hvid skjorte på, fik en pind i
munden med et lys på hver ende. Han blev sat på en
stol midt på gulvet med en strippe vand foran sig og en
karklud, som han havde skjult under skjorten. Alle de
forsamlede gik rundt om ham og sang:

»Her vier vi os en julebisp,
den gi’r vi nødder og ævle,
men den, vi havde ifjor,

den gav vi døden og djævle!«

Under sangen ofrede enhver, en efter anden, nødder
og æbler. Var bispen ikke tilfreds med ofret, tog han
karkluden, dyppede den i strippen og slog den, der havde
ofret for knapt, i ansigtet med den.

En anden beslægtet leg kaldte man brudevielse. En
af de vittigste karle fik en stor kofte på som præstekjole,
en hør- eller halmkrans om halsen var præstekraven, hans
alterhog var en græstørv. Derpå ringede et par karle
sammen, idet de tog en dreng og daskede ham nogle
gange imod dåren. Det næste var, at »præsten« parrede i
forening med »degnen« hele forsamlingen, hvor det da gjaldt
at være så opfindsom som muligt. En rigtig stolt karl
eller pige fik en af de mindst ansete til mage, kærestefolk
blev skilte ad, halvvejs forlovede skulde have hinanden,
jo vildere forvirring, jo bedre. Derpå gik vielsen for sig,
f. eks. således:

»Så det hedder sig: ligesom hærfuglen haver en dejlig
krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine
forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså fore-
kommer det mig i dag hos denne vor pyntede og upyn-
tede brud og brudgom, at elskovens glød brænder hos
ham af kærlighed til hende, så han elsker hende ligesom
katten den store pølse, eller Mikkel Ræv den grå gås,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free