Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 H. F. FEILBERG
hvad der ansås for særdeles usåmmeligt, at bære flåjte-
spillersken tre gange rundt i hele huset osv.
Romernes herredåmme strakte sig i de første kristne
hundredår udover Rhin og Donau og lige til Skotland i
Britannien. Med Romerne fulgte deres skikke, og deres
magt var så stærk, at kristen kirken mange slægtled igen-
nem forgæves værgede sig mod dem og måtte finde sig i
at tåle, hvad den ikke havde magt til at forbyde. Således
med »Decemberfriheden«. Den vilde man ikke lade sig
fratage. Det var altfor morsomt én gang om året at have
frit sprog overfor alle dem, man ellers var tvungen til i
tavshed at adlyde, at kunne gåre låjer med de håjærvær-
dige, mægtige bisper, med de strenge dommere. En eller
anden person eller genstand blev ført frem for en lystig
domstol, hvor alle i retten fra de øverste til de nederste
anstrengte sig for at opføre sig så tåbeligt, som muligt var.
Et æsel iførtes dragt som justitiarius, dommerne gav idio-
tiske betænkninger. Sagførernes indlæg var i en lystig
form hvasse kritiker over de virkelige domstole. Det var
noget, der faldt i mængdens smag.
Forfatteren Herodian, som levede i det 3die hundredår,
siger, at nyår blev fejret i Rom både af kristne og hed-
ninger under former, som stemmede med de gamle Satur-
nalier, og tidlig begynder fra kirkens mænd klagerne.
Tertullian udbryder bedrøvet i slutningen af det 2det hun-
dredår: »vi har fester, som Gud elsker, og vore folk fej-
rer Saturnalierne! Hedninger er langt mere trofaste mod
deres gudstjeneste end vi. De skal vel vogte sig for at
møde ved kristne fester, de frygter skinnet af at være
kristne; vi, vi skammer os ikke ved at antages for hed-
ninger«. Dette er blot en begyndelse og der fortsættes ned
gennem tiden med forbud og klager, uden at det synes at
have hjulpet synderligt. De små i samfundet vilde en
kort tid prøve magtens sodme, og hvad der gjaldt trælle,
bønder, tjenere, kom ligesåvel til at passe for det fattige,
afhængige præsteskab, de vilde havde deres ret, have lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
