Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 H. F. FEILBERG
mødes, vælger sig en fører, som de adler med navnet Uor-
dens Marschal (Lord of Misrule), ham kroner de håjtidelig
og kalder ham deres konge. Når kongen da er salvet,
vælger han sig en, to eller tre snese eller et helt hundrede
lystige gutter, der skal danne hans hof og forsvare hans
kongelige person. Dem ifører han sit liberi, grånt, gult
eller en anden stærk, afstikkende farve. Og, som de ikke alt
i forvejen var brogede nok, pynter de sig fremdeles med
skærf, slåjfer, kniplinger, og hvor de kan få plads til dem,
med ringe, dyre stene, juveler. På hvert bén hænger de
en 30—40 bjælder, i hænderne bærer de fine tårklæder,
altsammen lånt af deres piger, som de så til tak kysser i
mørket. Når så alt det andet er i orden, møder de frem
med »skimmelryttere« (hobby horses), drager og andre figu-
rer. Piberne i deres brogede dragter spiller op, tromme-
slagerne slår af alle kræfter løs på deres trommer, så det
ligefrem bliver et djævelsk opstyr, og hele flokken mar-
scherer løs på kirken med flyvende faner og klingende
spil, hvinende flåjter og dundrende trommer, stampende
fødder og ringlende bjælder, idet de som gale mennesker
svinger tårklæderne over deres hoveder. Rundt om i
trængslen vrinsker og stejler »hestene« under deres »ryttere«,
dragerne slår med deres haler, og toget går ind i kirken,
ligegodt om præsten er midt i sin prædiken eller holder
bån, ind stormer de, trampende, tumlende, svingende med
lårklæderne som livagtige djævle og larmer, så det er
umuligt for nogen at høre sin egen røst. Og de tåbelige
folk, som er i kirke, de ser, stirrer, brister i latter, hviner
af glæde, springer op på bænke, stolestader for at se på
låjerne, der på en vis måde tilstedes og anerkendes. Når
de så er færdige indenfor, går de ud, atter og atter rundt
om kirken, ud på kirkegården i deres boder, hvor de svi-
rer, sjover og danser dagen igennem og måske natten med,
og det er måden, hvorpå disse furier holder såndag.«
Såvidt jeg kan se, har dog vildskaben ikke fået så kåde
former i England, som i Frankrig. Uordens Marschallen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
