Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Me" juleaften og første juledag er festens store håjtid
tilende; det, som følger, er kun en svag afglans.
Med 2den juledag tager man fat på besøgene og gilderne.
Hvor der endnu er gammeldags skik ved magt, som hær
og dær i Vestjylland, begyndes julegilderne ved Mikkels-
dagstider og fortsættes jævnt gående til henimod fastelavn,
alt efter den gamle dansestrofe: »nu har vi jul igen, og
julen varer ved til påske«. Det har dog sagtens været
undtagelsen, mens regelen var, at med 2den juledag be-
gyndte hesøgene, »julebojler« og »julestuer«, som de nok
også endnu enkelte steder kaldes. Sædvanlig blev de ældre
indbudt, mens ungdommen kom selvbuden. Traktementet
var overmåde tarveligt på landet, smårrebrød af sigtekage
med en dram eller to til og desuden æbleskiver eller vafler.
Den ældre skik har nok været, at mændene morede sig med
kortspil om »streger« af kridt på bordet. Der spilledes i
Vestjylland »hundrede og et«, brus, fedt og magert o. lign.:
ungdommen drev på pehbernødde-lege, »min so løber ad
skoven«, »effen eller ueffen« og andre, og når man var
færdig hermed, blev der sunget, fortalt æventyr, gættet
gåder, mens der kun sjælden var dans. Et sådant gammel-
dags julegilde har jeg beskrevet fra Mellemslesvig for
mange år siden, et norsk følger.
ET JULEGILDE
Det er mellem jul og nytår. En velhavende bonde har
inviteret nogle af sine venner og naboer til gilde, og i
skumringen samles de indbudne i den rummelige røgstue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
