- Project Runeberg -  Jul / 2. bind. Julemørkets Löndom. Juletro, Juöeskik /
286

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

286 H. F. FEILBERG

Så tog ringningen fat, og i det samme var tavsheden
brudt. Først lød et mangetusind-stemmigt »hurra!« Og
derefter brod fyrværkeriet løs påny med vældig kraft. I
den halve time, ringningen varede, var Rådhuspladsen et
eneste gnistrende ildhav, i hvilket latter og hurraråb for-
gæves søgte at overdøve kanonslagenes dundren, alt me-
dens en tæt krudttåge efterhånden hævede sig op i den
frostklare luft og kælent hyllede sig omkring det slanke tårn.

Nu forstummede malmtungerne deroppe, og mængden
begyndte at sprede sig gennem de gader, der førte ned
til byen. »Strøget« kunde jo langt fra optage hele den
uhyre sværm. Hist og hær blev trængselen så faretruende,
at man måtte sprænge portene og fylde gårdene for at
skaffe luft.

Men endnu gik der en times tid, inden man mærkede
noget til, at ammunitionen begyndte at slippe op. Hver
gadedår og hver kælderhals var besat af en gemytlig
klynge, som uafbrudt sendte futtende »kinesere« og hvis-
lende raketter ud i menneskestråmmen, der selvfølgelig
ikke blev dem svar skyldig. En yndet »sport« var det at
anbringe projektilerne midt imellem kærestepar, som gik
kærlig med hinanden arm i arm; men nægtes kan det jo
ikke, at gemytligheden nu og da blev temmelig ondartet,
og at der vistes grumme lidt respekt for næstens gode
klæder.

Mandfolkene lærte dog hurtigt at »dække« sig. Nogle
gode hoveder fandt på at vende vrangen ud på frakkerne,
og inden man vidste et ord af det, var denne , Mode de
1901« optaget af tusinder. Ved halvto tiden fo’r der fra
Kongens Nytorv en sværm på flere hundrede unge menne-
sker hylende og skrigende ned gennem strøget, — alle-
sammen med vrangen vendt ud på frakkerne og holdende
hinanden i skøderne. Tænk Dem dette syn af hundrede
forskellige slags frakkefo’r, lyst og mørkt, stribet og tær-
net, lyst for og mørke ærmer og omvendt! Og dette op-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:30:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/2/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free