Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 H. F. FEILBERG
I nordligere lande, hvor årstidernes skel er skarpere
og hvor mørket og lyset står som stærkere modsætninger,
synes denne dødskultus at være knyttet til årets mørke
tid. De døde bor i den mørke jord, og når mørket ruger
over landet, behøver de ej at ræddes for solens stråler.
Natten er lang ved midvinterstide, i den kan de frit færdes
på de steder, hvor de som levende havde deres hjem. Det
er børnenes pligt og skyldighed at modtage fædrene som
sæster og yde dem, der i den kolde jord fryser, hungrer
og tørster, varme, mad og drikke, med andre ord: familie-
offeret.
Om der nu hær i det hedenske Norden har været en
julefest, i den betydning vi tager ordet, en fest med et be-
stemt, religiøst indhold: en fest for den sejrende sol, eller
for årets rige grøde, eller hvad man vil, — det stiller sig
meget usikkert. Navnet »Jul« oplyser intet. Udleder man
det af det gammel-engelske ord »geohhol«, betyder det at
holde sig lystig. Når folket i vikingetiden om efteråret kom
hjem fra langfarter i fremmede lande, når de havde fået
skibene satte i nøst, og alt udearbejdet var forbi, og man
ikke havde andet at bestille end at sidde hjemme ved
ilden i bjælkehusene, jå, så har man slagtet heste og svin,
— der er vidnesbyrd i mængde, om hvor stort svineholdet
har været på Island i de tider, — høvdingerne har stævnet
folket sammen til gilder og drikkelag. De store gæstebud
både i Norge, Sverige, Danmark indledes ved offerfester,
Guderne bydes med. Det er et helt almindeligt hedensk
træk og synes en ganske naturlig ting.
At der i Norden har været en oprindelig, ældgam-
mel dødskultus, derom vidner folketroen. De litterære op-
lysninger fra sagatiden er få og dunkle. Der omtales Alfe-
troen og ofre til Alfer, en tro og skikke, der kan have
gemt en dødskultus i sig. Men hvad sagaerne kun dun-
kelt antyder, træder såmeget klarere frem i folketroen og
spårgsmålet bliver da, om man tår antage, at nutidens
folketro, trods påvirkninger og øomdannelser, kan have sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
