Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERSIGT OG SAMMENLIGNING SUD
I Bretagne sætter de døde hverandre stævne jule- og mid-
sommernat. Julenat kan man på vejene høre lyden af
deres salmesang. Hertil kan endnu fåjes, at i Luttich
stiller folk under fromessen julenat alleslags levnedsmidler
på deres slægtninges grave.
I det skandinaviske Norden synes den ældre skik be-
stemt at gælde de døde og Vætterne; det er dem, der skal
have have mad og drikke i juletiden, senere er det engle
og helgener, der modtages som gæster. Er så måske det
dækkede bord julenatten, måske larm og optog ved julens
slutning indkomne i den form, vi nu kender den, under
påvirkning af fremmede, sydfra fremtrængende skikke, så
synes dog alt dette i Norden at være taget i sjæletroens
tjeneste. I korte træk kan resultatet således opgåres: Alle-
sjælestiden har ikke ævnet selv syd for os at samle alle
dødsofre om sig. Sprængte rester af en gammel dødskul-
tus i årets korteste dage er hær og dær blevne stående
syd for os, men har hær i Norden bestemt haft overvæg-
ten, og det så stærkt, at den har mulig taget fremmede
skikke i sin tjeneste og omdannet dem efter sit behov.
En hel anden tankegang har gjort sig gældende som
forklaring af julefestens indhold. Den indtræffer jo ved
solhvervstid om vinteren, nuvel, det er en solfest, en fest,
der hær i det hedenske Norden, vel også blandt german-
ske folk, fejrer solens sejr over mørket, det er den sej-
rende sols fødselsdag. Jo længere man kommer mod
nord, jo stårre betydning får solen både for naturen og
menneskers liv, og man tår antage, at modsætningen mel-
lem lys og mørke har i slægtens tidligste barndom været
et af de forhold, der stærkt har grebet sindet, stærkest i
det høje Nord. Det er i årets skiftende dage blevet et
punkt, man har lagt mærke til, at når det så ud, som om
mørket og natten havde hastet og bundet solen, »så lo
den så hjærtelig, at alle lænker brast« og løftede sig sej-
rende med sine rige, varme stråler, så nattemørket måtte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
