Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BUD H. F. FEILBERG
vige... Der henvises til Prokopius” beretning om de 35
døgns nat, til gæstebudene og glæden, når solen atter
sås. Ganske vist, man helligholdt ikke den korteste dag,
men »høgenatten«, midvintersdagen, 6te Januar. De store
blotfester i Lejre og Uppsal var udtryk for festglæden; de
store guder, til hvem der ofredes, Odin, Thor og Freir
var lysguder, og så stærkt har indtrykket været fra denne
gammelhedenske festtid, at der endnu lige til vore dage
findes rester derfra: svinehoved, skinke, kager i svine-
skikkelse, julegalten minder om Freyrs galt. Julebukken
med sin hammer og kagerne i bukkeform er skyggebille-
der af Thors våben og hans bukke. At julen har været
opfattet som en solfest, kan også skønnes af hjulkorset,
solbilledet, der tegnes på huse og kager. Endelig trillede
man i Sønderjylland et hjul østerind gennem landsbyens
gade juleaften, det er jo naturligvis solens hjul.
Denne tankegang er overmåde bestikkende, alt er så
selvfølgeligt, at det først er, når man tænker over de en-
kelte punkter, at tvivlen møder.
1. I første række kommer et rent praktisk spårgsmål:
hvorledes kunde man, får den romerske kalenders ind-
førelse, udfinde solhvervsdagen blot tilnærmelsesvis, og
kunde man det, hvorfor fejrede man ikke den men høge-
natten? De 35 dågns nat, Prokopius omtaler, indtræffer
henimod Tromsø-egnen og festerne, som hos den græske
forfatter nævnes, må vel være holdte af et lappisk folk
mange, mange mile borte fra Trøndelagen og endnu længere
borte fra Vigen eller Sydsverige. Hvilken beregning af
året Nordboerne brugte, jeg tænker bestandig på tiden får
den romerske kalender blev kendt, turde være vanskeligt
at oplyse. De har vel sagtens som andre naturfolk haft
et måneår og så forresten slumpet noget til med årstiderne
og taget mærker af træernes løvspring, trækfugles komme
eller rejse 0. lign. Stor usikkerhed i datoer har sikkert
rådet langt ned i tiden, også længe efter at solåret var
fundet. Når det da må antages som såre tvivlsomt, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
