Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 H. F. FEILBERG
lassen werden (ØOstpr.). — Knoop Pm. 177.22: In der Sylvesternacht
zw. 11—12 Uhr muss man den Ofen tichtig heizen, denn dann kom-
men die Verstorbenen u. wårmen sich; hat man Sand auf die Ofen-
bank gestreut, so kann man sehen, wo sie gesessen haben. Auch muss
man die besten Speisen auf den Tisch stellen. Hångt man Wåsche
heraus, so kommen sie nicht herein (Kassuben). — Pm. Viksk. IV.
458: In der Silvesternacht missen die Oefen gehårig geheizt werden,
weil in dieser Nacht die Verstorbenen in ihre Sterbezimmer kommen
und sich dort zu wårmen. Nach andern nehmen die Geister der Ab-
geschiedenen hiebei ihren Weg durch den Sehornstein, daher bis nach
12 Uhr nachts Feuer auf dem Kichenheerde sein soll. — Ssts. VI. 141.17
. desshalb dårfen weder Menschen am Ofen sitzen, noch Kleidungs-
sticke an demselben hången, es wirde dadurch ja den Verstorbenen
der Raum beeintrågtigt. — Pm. Vik. X, 74: Am heiligen Abend vor
Weihnachten zw. 11—12 Uhr miissen noch einmal die Oefen geheizt
werden; dann kommen die Geister u. wårmen sich (Garzigar). — Wuttke
Abergl. nr. 75: Abends wird die Stube gereinigt, mit Sand u. Tannen
bestreut, und gut geheizt, damit es den >Engeln« behaglich werde
(nyårsaft. Øster.). — Mitteil. d. schl. Gesellsch. f. Vik. II 54 ned. Dass
das festliche u. ganz besonders reiehliche Weihnachtsmahbl als Opfer
fir die segenspendenden Geister galt, ist noch deutlich erkennbar in
dem aus der protestantischen Diåcese Ratibor bezeugten Brauche,
dass man den Familientiseh die Christnach hindurch gedeckt stehen
låsst »damit die Engel ihr Mahl halten kånnen«. — Jfr. Folklore XII.
301. About the Rel. & Saerifiees of the ancient Prussians, an Epistle
of John Meletius to George Sabine, aftrykt af Lasicius i hans bog: De
diis Samagitarum (1615). Ved måltiderne for de døde på den å3die,
6te, Yde, 40de dag efter begravelsen indbydes den afdodes sjæl ved
bån foran dåren. Ved disse måltider, hvor de drikker den dødes
skal, sidder de i tavshed ved bordet og bruger ingen knive. To
kvinder, som heller ikke bruger knive, sætter maden frem for gæ-
sterne, De kaster noget af hver ret under bordet, som de tror, sjælen
nærer sig af, og de iskænker drikke [til de afdødes sjæle]. Falder til-
fældig noget pa gulvet, tages det ikke op, man overlader det til >»de
forladte sjæle«, at de kan fortære det. Det er udtrykket, de bruger
om de sjæle, som hverken har slægt eller venner ilive, der kunde
traktere dem. Når måltidet er tilende rejser sig den, der bragte of-
feret og fejer huset ud med koste. Han kaster sjælene ud sammen
med fejeskarnet som om de var lopper og beder dem med følgende
ord at forlade huset: »I har spist og drukket, kære sjæle, gå nu bort,
gå bort!«; jfr. Tåppen Masuren? 112; Wh. Vik. X, 119, X1/157 anms=
Tylor Anf. ll. 391: Psyehe? I. 239; andre formler for afskeden: >»tilgiver,
I, de afdødes sjæle!« el. »lever vel, I sjæle, går med Gud, og giv os,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
