Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANMÆRKNINGER 327
blandt dem sin nys afdode fadeburspige. Denne gik stille ben til sin
frue og sagde: »hvad vil de levende blandt de døde?« — og opfordrede
hende til straks at gå ud af kirken. Ved kirkedåren stod hendes to
afdøde mænd, hun måtte vogte sig for ej at gå den ene nærmere end
den anden, heller ikke måtte hun se sig tilbage. Gjorde hun det, slap
hun ikke lykkelig ud, Hun fulgte nåje anvisningen og kom uskadt
til slottet, men pigen, der ikke havde bort advarslen, så sig tilbage,
da hun gik ud, og »borttoges». Hendes ynkelige råb hortes viden om.
Af nyere sagn: Danmark, Kr. Sagn Il. 282.144 fig. ; Bornh., Moen) jule-
aften; Thiele II. 183, uden tid Odense): Kr. VIII, 378.12. 73, jul; Sagn V11.
390.04 u. t.…, Møller Bornh. 17: Kr. Sagn V. 233.43. 51, ofte er der set lys i kir-
ker og hørt sang ved nattetide, se Kr. Sagn IF. 282.142. 143. 156. — Norge, Folke-
ven XI. 475.488 St. Hansnat, alle dode i kirke: Letterst. V. 389 Jonsok nat:
pigerne møder i kirken en afdød bedstemoder, som siger: »kot ve di her,
drosinne (piger) mina? skonde dikkon ut alle, ellaa drepa dei dikkon!«
Jenterne slap, men de dode fulgte dem til porten; jfr. Muneh, Saml.
Sk. (1887) I. 147: den forl. kirke: Wille Opt. 165, søster bl. drauger
advarer; hun kaster tråje, forklæde, gribes, klemmes til døde, u. t.;
do. fra Vor Frelsers kirke, Kristiania, Storak, Till. 13. u. t.: Storak.
Saml. 45: de døde, som er komne i Guds rige, samles julenat i kirken
til gudstjenesten: Nicol, Nord. 1. 31: Finne, som sover ind i kirke
frelser sig under klokke, u.t.; do. IV. 27: mand lister sig ind, frelses
af præst, som er nærværende: Qvigstad 142. 187, u.t.; Hagemann 80), jul.
Som en kuriositet meddeler jeg, at sagnet i Sverige er omt. i en
vise sunget på Skansen. Den handler om - båtsman Blombergs sorg-
liga åndalykt« og lyder:
En visa vill jag sjunga, som jag sjålf diktat har,
den handlar om en batsman, som var en kronans karl,
och mor hans hette Gertré, och far hans han var dåd,
och sjålf han kaldtes Blomberg allt till sin bleka dåd.
En juldagsmor’n gick Blomberg till kyrkan uti byn,
på himlen blånkte månen och stjernorna i skyn;
han var så grufligt ensam, men tånkte inte på,
att det var midt i natten, och klockan hon var två.
Men når han kom till kyrkan, sa var der myeke ljus,
fast inga klockor ringde tillsamman till Guds hus;
och han steg inom dårren och tog sin måsså å,
och satte sig i stolen får att få håra på.
På predikstol’n stod presten, en gruilligt svarter en,
och ansigtet blinkte då med ett hiskligt sken;
på honom såg nu Blomberg — »åh herre Jåssus mej!«
han skrck så at det skøngade i kyrkans bela vågg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
